Go Back
Udskriv
4.50 fra 8 stemmer

Baconsyltetøj

Pimp dine gryderetter, i burgers, på røræg, på toppen af en ostemad eller i en pivfræk cowboytoast.
Forb. tid1 t
Ret: Morgenmad
Køkken: Amerikansk, Dansk
Keyword: bacon

Equipment

  • Stegepande
  • Patentglas

Ingredienser

  • 250 g bacon Jo bedre bacon - jo bedre syltetøj
  • 2 store løg
  • 2 fed hvidløg
  • 100 g farin
  • 50 ml whisky eller bourbon
  • 50 ml æblecidereddike
  • Salt & peber

Sådan gør du

  • Skær bacon i små tern og steg det helt sprødt på panden i roligt tempo. Langsomt så alt fedtet smelter fra.
  • Snit løgene i små tern, imens du steger bacon.
  • Si fedtet fra - og husk at gemme fedtet til næste gang madlavning!
  • Hak det sprøde bacon meget fint.
  • Steg løget af stille og roligt i lidt restfedt fra baconet. Giv dig god tid, så det bliver blødt, sødt og lækkert.
  • Imens hakker du hvidløg meget fint, som du bruner let sammen med løget hen mod slutningen.
  • Tilsæt det finthakkede bacon til løget på panden og bland det godt sammen.
  • Tilsæt farin, whisky, eddike, salt og peber og kog det op.
  • Skru ned for panden og lad syltetøjet stå og koge lidt ind, så farinen smelter, og whiskyen reduceres.
  • Rengør patentglasset først med kogende vand og derefter med lidt whisky. Der er ingen grund til at hælde whiskyen ud :)
  • Hæld syltetøjet på patentglasset og stil det i køleskabet.
  • Det bør kunne holde sig i laaaaang tid grundet mængden af sprut, eddike og farin.
  • Nyd det til en cowboytoast, med ost eller på røræg. Værsgo!