Go Back
Udskriv
4.59 fra 12 stemmer

SURDEJSSKOLEN: Saftigt Surdejsrugbrød

Saftige kernerugbrød som det skal laves og smage
Forb. tid2 days
Ret: Frokost, Smørrebrød
Køkken: Dansk
Keyword: rugbrød, surdej, surdejsbrød

Equipment

  • Brødform

Ingredienser

  • 100 g rugsurdej
  • 1230 g vand
  • 420 g fuldkornshvedemel
  • 210 g groft rugmel eller fuldkornsrugmel
  • 770 g skårne rugkerner
  • 1 spsk salt

Sådan gør du

Dag 1, aften

  • På dag 1 blandes følgende i en stor skål i nævnte rækkefølge:
    - 840 g vand
    - 100 g rugsurdej
    - 210 g skårne rugkerner
    - 210 g groft rugmel/fuldkornsrugmel
    - 420 g fuldkornshvedemel
    - 1 spsk salt
  • Bland det grundigt og lad det stå på køkkenbordet i 24 timer med film eller en badehætte på.
  • Vent lige ... En badehætte??? Ja! #protip til surdejsbagning.

Dag 2, aften

  • Tilføj følgende til skålen (der er ved at være læs på!):
    - 390 g vand
    - 560 g skårne rugkerner
  • Bland det hele grundigt og tag 100 g fra af denne blanding til næste rugbrød. Opbevar det i et lille patentglas eller lignende med låg på i køleskabet.
  • Tag din rugbrødsform og smør den hele vejen op og ned på indersiden med en neutral olie.
  • Hæld hele rugbrødblandingen i formen. Der skal være 1-2 cm luft til toppen, da den vil hæve.
  • Stil formen i ovnen med film/badehætte på til i morgen tidlig.

Dag 3, morgen

  • Fjern filmen/badehætten fra rugbrødsformen (vigtigt!) og tænd ovnen på 180 grader.
  • Bag brødet i 1 time og 45 minutter.
  • Tag brødet ud af ovnen og vip det ud på en rist, så det kan køle af. Trom på undersiden af brødet og nyd den dejlige lyd af nybagt rugbrød.
  • Lad det køle af i et par timer, inden du skærer i det.
  • Og hvis det er helt umuligt for dig at vente, så kan du godt lige snuppe en lun endeskive med tandsmør på. Men strukturen sætter sig først rigtigt, når det køler af.
  • Rugbrød skæres bedst med en rigtig rugbrødsskærer eller en skarp kniv uden tænder.
  • Opbevar rugbrødet i en pose i en køkkenskuffe eller i fryseren. Det er en god idé at fryse den ene halvdel af brødet med det samme. Det er som nybagt, når det er tøet op igen, og det kræver ikke yderligere tilberedning.