Go Back
+ servings
Udskriv
No ratings yet

Årets baconret: Baconhotdoggen!

I anledningen af den internationale bacondag, får I Baconhotdoggen!
Antal: 8 stk

Ingredienser

Pølsehorn

  • 2 dl sødmælk
  • 25 g gær
  • 2 stk æg +1 til pensling
  • 1 spsk sukker
  • 10 g salt
  • 500 g mel (ca)
  • 125 g smør

Bacon / løg relish'ish

  • 100 g bacon (5-6 skiver bacon)
  • 300 g rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 3 kviste timian
  • 0,5 dl æbleeddike
  • 2,5 spsk brun farin

Syltede kantareller

  • 100 g kantareller
  • 0,5 dl eddike
  • 0,5 dl vand
  • 50 g sukker
  • 1 stk laurbærblad

Kongemayo

  • 1 stk æg
  • 0,5 tsk sennep
  • 1 tsk æbleeddike
  • 1 knivspids salt
  • 1 dl olie
  • 2 spsk baconfedt (kan undlades, hvis du ikke har stegt dit bacon endnu)
  • 1 spsk hakkede kapers
  • 1 spsk finthakkede soltørrede tomater
  • 4 skiver stegt bacon i små stykker
  • 1 spsk finthakket purløg

Herudover

  • 8 stk pølser
  • 8 stk bacon
  • Frisk brøndkarse

Sådan gør du

Brød

  • Opløs gæren i mælken. Tilsæt æggene, sukker og salt.
  • Rør melet i af et par omgange. Ælt til dejen er ensartet.
  • Tilsæt smør og eventuelt baconfedt. Ælt til dejen er blank. Lad den hæve til dobbelt størrelse - Cirka en time - på køkkenbordet. Slå den ned og sæt på køl 3-24 timer.
  • Del dejen i cirka 110-125g stykker. Rul dem ud til pølsebrød. Sæt på en plade. Lad dem efterhæve 30 minutter. Pensel med æg og strø med sesam.
  • Bag 14-15 minutter ved 200 grader varmluft.

Bacon relis'ish.

  • Skær baconet i små tern. Steg det let gyldent uden at være sprødt i en sauterpande.
  • Tilsæt løg, hvidløg og timian. Løgene skal være i tynde strimler. Steg til løgene er faldet sammen. Skru ned for varmen og lad dem stå og småputre i 20 minutter til de er skrumpet ind til meget lidt og har taget farve.
  • Kom eddiken på og kog den væk. Tilsæt derefter sukkeret på. Lad det stå og snurre 15 minutter. Smag til med salt og peber - Eventuelt mere eddike. Fedtet er ikke fjernet fra denne grundet smagen, så den skal helst serveres lun.

Syltede svampe

  • Rens svampene. Del dem eventuelt i mindre stykker.
  • Kom vand, eddike, sukker og laurbær i en gryde. Bring i kog. Kom svampene ved. Kog 5 minutter og sluk for varmen. Lad dem trække minimum 30 minutter.
  • Lav eventuelt rigeligt, da de holder sig nærmest forevigt på køl.

Kongemayo.

  • Kom æg, eddike, sennep og salt i en bæger til en stavblender.
  • Sæt stavblenderen i og kom olien forsigtigt oven i sammen med baconfedtet. Sidstnævnte skal være tempereret og ikke brændende varmt.
  • Blend nu til det har samlet sig til en mayonnaise. Smag til med salt og peber.
  • Rør finthakket bacon, kapers, soltørrede tomater og purløg i. Kom eventuelt i en sprøjtepose for nemhedens skyld.

FÆRDIG.

  • Vikl bacon om pølserne og steg dem. Steg også det resterende bacon sprødt.
  • Flæk bollerne og pølserne i. Kom relish på.
  • På med mayo og syltede svampe.
  • Slut af med sprødt bacon og brøndkarse.