Go Back
+ servings
Udskriv
Ingen vurderinger endnu

Æble-bacon sundae.

Antal: 4 stk

Ingredienser

Æblemos

  • 2 stk store æbler
  • 0,5 stk vaniljestang
  • 1 stk citron
  • 50 g sukker

Karamelliserede æbler og karamelsauce

  • 2 stk store æbler (faste i kødet)
  • 125 g sukker
  • 50 g smør
  • 0,5-1 dl fløde

Karamelliseret bacon

  • 1 pakke Tulip bacon
  • 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin
  • 1 bøtte god vaniljeis

Sådan gør du

Æblemos

  • Skræl æblerne og fjern kernerne. Skær i grove stykker.
  • Kom i en gryde med 3 spsk vand og vaniljestang og korn. Lad det simre under låg til æblerne er helt møre. Cirka 8-10 minutter.
  • Tilsæt sukkeret og simmer uden låg 4-5 minutter. Smag til med citronsaft og skal. Den må gerne være forholdsvist frisk i smagen. Lad den køle.

Karamelliserede æbler og karamelsauce.

  • Del æblerne i 8. Fjern kernehuset.
  • Kom 2 spsk vand og sukker på en pande. Varm op til du har en ikke for mørk karamel. Kom smørret på og vend det godt sammen. Når smørret er arbejdet ind i karamellen kommes æblerne på. Lad dem simre i karamellen til de næsten er møre. De må ikke koge ud. Tag dem af og læg på bagepapir.
  • Kom fløden i karamellen, som er tilbage på panden. Lad den simre et par minutter. Nu er karamelsaucen klar. Du kan smage den til med en smule havsalt og eventuelt en dråbe citronsaft.

Karamelliseret bacon.

  • Beklæd en bradepande med bagepapir. Drys halvdelen af sukkeret på pladen.
  • Halver baconet og læg det på sukkeret. Strø det sidste over.
  • Sæt i ovnen ved 160 grader i cirka 15 minutter. Det skal have til baconet er gyldent og sukkeret bobler i store bobler. Tag det ud og lad det køle af.
  • Fordel nu æblemosen i glas. Kom karamelliserede æbler på, hvor halvdelen er viklet i bacon.
  • Top op med is, lidt bacon, lidt æble og så karamelsaucen til sidst. Skal nydes med det samme.