Go Back
Udskriv
4.17 fra 6 stemmer

Helstegt vildtkølle af rådyr

Forb. tid2 t
Ret: Aftensmad, Frokost, vildtmad
Køkken: Dansk, Vildt
Keyword: Rådyr, råvildt, Vildt

Ingredienser

  • Vildtkølle
  • Hvidløg
  • Frisk timian
  • Salt & peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 250°C.
  • Soignér kødet ved at fjerne sener og lignende, der ikke bliver mørt eller lækkert.
  • Krydr kødet grundigt med salt og peber.
    Giv en håndfuld fed hvidløg et smæk med kniven og skær dem i halve.
    Læg de flækkede fed hvidløg på kødet og dæk det godt med timiankviste.
  • Læg køllen i et ovnfad og sæt det i den varme ovn.
    Skru ned til 120°C med det samme. Stik et stegetermometer ind til tæt ved benet, vinkelret i forhold til knoglen. Så ødelægger du kun én skive med et hul og ikke dem alle 😁
  • Tag køllen ud, når termometeret siger 60°C. Det tager 1-1,5 time.
    Læg et låg på fadet eller dæk det til med folie. Der kommer ikke den store stegeskorpe på vildtkød uden fedt, så det gør ikke noget at dække det til. Det forhindrer til gengæld kødet i at tørre ud.
  • Lad det gerne hvile i 30 min, så saften fordeler sig ordentligt. Det er sart og fint kød, der skal behandles med omhu, så det ikke bliver sejt eller tørt.
    Hviletiden passer fint med, at du gør ovnen klar til at lave kartoflerne.
  • Når kødet skal skæres ud, plejer jeg altid at skære helt ind til knoglen, så jeg får så stort et reelt stykke som muligt, som kan skæres ud. Det kan gøres snildere end vist på billedet, men skiverne er nogenlunde pæne 😁
    Resten spiser du selv, uden de andre ser det!