Læg de tørrede svampe i blød i kogende vand. Jo længere tid, jo bedre.Hvis du bruger friske, springer du vand + iblødsætning over. Blend de iblødsatte svampe sammen med vandet.Hvis du bruger friske svampe, skal de hakkes fint. Smelt smørret i gryden ved medium varme. Tilsæt melet og lad det riste let.
Når melet er optaget i smørret og ristet kort af, tilsættes de blendede svampe eller friske svampe + 50 ml vand.Pisk det godt sammen med smørret og melet. Tilsæt fløden og pisk videre for at blande det hele godt sammen.
Smag den til med salt og peber. Afhængigt af hvad du serverer den til, kan den også klare en klat ribsgélé. Hvis det er sammen med tranebær/æble-kompot eller andet sødt, er det ikke nødvendigt.
Konsistensen bør passe med mængderne, men ellers kan du fortynde eller jævne efter behov.