Go Back
+ servings
Amerikanske pandekager
Udskriv
3.9 fra 19 stemmer

Amerikanske pandekager

Nem og lækker opskrift på luftige amerikanske pandekager.
Forb. tid10 min
Tilb. tid20 min
Ret: Brunch, Morgenmad
Køkken: Amerikansk
Antal: 4

Ingredienser

  • 6 dl kærnemælk Kan erstattes med almindelig mælk
  • 2 æg
  • 325 g hvedemel Evt. lidt mere, hvis pandekagerne ikke hæver ordentligt under bagning og bagefter falder sammen
  • 3 tsk bagepulver
  • 3 tsk natron Hvis du bruger almindelig mælk kan du udelade natron og evt. tilsætte lidt ekstra bagepulver
  • 50 g smør
  • 1 tsk Salt
  • Smør til bagning af de amerikanske pandekager

Sådan gør du

  • Smelt smørret i en gryde.
  • Bland mel, salt, bagepulver og natron godt i en skål. Rør mælk, æg og smeltet smør i, til du har en ensartet dej. Lad evt. dejen hvile en halv times tid i køleskabet, inden du bager pandekagerne.
  • Smelt smør på en pande ved middejhøj varme og kom en stor klat dej på. Bag pandekagen et par minutter, og vend den, når dejen begynder at boble og pandekagen begynder at være bagt halvvejs igennem. Vend forsigtigt, så den stadigt flydende del af dejen ikke kommer for meget ud over det hele. Nu hæver pandekagen voldsomt. Hvis den falder sammen igen efterfølgende under bagning, så tilsæt lidt mere mel - og evt. en anelse mere bagepulver til dejen.
  • Bag resten af de amerikanske pandekager på samme måde.
  • Server med honning, ahornsirup eller lignende - og måske med en god klar smør, der kan smelte sammen med siruppen. Nam, nam, det er godt.