Go Back
+ servings
Udskriv
5 fra 4 stemmer

Hønsesalat med stenbiderrogn

Antal: 4 stykker

Ingredienser

  • 3 stk kyllingeoverlår
  • 1 stk løg
  • 2 stk laurbærblade
  • 2 stk gulerødder
  • 1,5 spsk creme fraiche
  • 1,5 spsk mayonnaise
  • 1 spsk sennep
  • 100 g syltede grønne tomater (kan købes færdige)
  • 0,5 stk finthakket skalotteløg
  • 1 spsk finthakket timian og purløg Det er bare ekstra, så kan undlades.
  • 6-7 stk raddichioblade
  • 100 g renset stenbiderrogn
  • 1 bakke karse

Sådan gør du

  • Vrist forsigtigt skindet af kyllingen. Kør en finger under og giv den eventuelt kniven, hvis den er helt genstridig.
  • Læg kyllingeskindet på et stykke bagepapir, læg et over og så en bageplade til at holde det hele nede. Bag det i cirka 20 minutter ved 140 grader. Hold øje med det. Det er færdigt, når det er sprødt.
  • Kom kyllingelårene i en gryde med vand, halveret løg, laurbær og gulerødder. Bring det forsigtigt i kog og simmer til lårene er helt møre og du kan trække kødet af. Gør det og lad kødet køle.
  • Rør creme fraiche, mayonnaise, sennep, finthakket løg, cirka 1 spsk finthakkede grønne tomater (gem resten til anretningen) sammen. Smag til med salt og peber. Kom også finthakket purløg og timian i. Lad gerne hønsesalaten trække en time minimum.
  • Smør brødet - Husk helt ud til kanten. Kom et par raddichioblade på. Herefter hønsesalat, sprødt skind, stenbiderrogn og karse. Gå til den.

Video