Del æggene i æggeblommer og æggehvider
Pisk æggeblommer, sukker og brun farin sammen til luftigt i en skål
Vej 300 gr af chokoladen, så du har 75 gr og 300 gr. Hak evt. de 300 gr chokolade lidt groft, hvis ikke det allerede er i mindre stykker
Smelt de 300 gr chokolade sammen med smør og mælken ved svag varme og rør roligt ingredienserne sammen
Pisk æggehviderne stive med lidt salt i en separat skål. Mængden af salt kan du jo justere lidt, men du skal ikke bruge ret meget. Et drys er fint
De resterende 75 gr chokolade blandes med mandlerne og bagepulver i endnu en skål. Bare vend det godt sammen så det er blandet
Så tager du skålen med chokolade, smør og mælk og vender sammen med æggesnapsen. Herefter vender du stille og roligt mandel/chokoladeblandingen i, og til sidst vender du (igen) forsigtigt de piskede æggehvider i, så du får en homogen blanding
Tag en 24 cm springform smør den godt i smør og drys med lidt mel rundt i kanten.
Hæld chokoladedejen ned i springformen og bag kagen i ca. 45 minutter på 175 grader (varmluft)
Kagen er færdig når den begynder at revne lidt i overfladen. Bruger du kødnåltricket, og stikker den ned i kagen, så gør det ikke noget at der hænger lidt dej fast. Kagen er en anelse brownie/svampet agtig, Kan kan godt serveres lun med f.eks. lidt friske bær og en god vaniljeis, men kan også sagtens serveres alene.