Varm en tykbundet gryde godt ud med olie og læg kyllingelårene ned. Hvis din gryde ikke er stor nok, så lav dem af flere omgange.
Tilsæt salt, peber og dit valgte krydderi og lad dem stege 10 minutter på hver side ved middelsvag varme.
Tilsæt så fløden og læg låg på. De skal nu simre i 40 minutter.
Imens rengør du grøntsagerne og skærer dem ud i mundrette bidder.
Varm nu en pande godt op og svits grøntsagerne af i ca. 5 minutter.
Giv dem en omgang salt og peber.
Når kyllingen er færdig har du en lækker krydret flødesovs, som har trukket smag fra kyllingen, som er klar til servering.