Skær alt køddet i grove stykker så de kan komme i hakkeren.
Hak løg og kød skiftevis i kødhakkeren. Jeg brugte en skive med 8 mm huller.
Når hele er kørt igennem laver du krydderiblandingen, start med det tørre - rosmarin, salt, peber, fennikel frø, enebær som du kører igennem på en "hurtighakker" - hvis du ikke har sådan en så bruger du en morter. Tilsæt det til køddet og rør det godt sammen.
Steg en prøvedelle og smag til efter det - får gerne familien til at smage også.
Kom farsen på pølsestopperen. Kom tarmene på hornet. Sørg for det holdes vådt, så kører det noget nemmere.
Stop pølserne - dette er et tomands-projekt.
Nogle snor pølserne, jeg valgte at klippe dem og binde dem, hver gang jeg havde lavet en. Sørg for at have nok tarm til at minde med.
Når du er færdig kan du porchere pølserne i 8-10 min i 80 grader varmt vand og efterfølgende stege dem meget langsomt op. Pas på de ikke sprækker.
Tilbehør kan være hvad som helst, men en god omgang mos og sennep er et godt bud.
Denne opskrift burde give dig 10-12 pølser - det er naturligvis meget afhængig af hvor meget du stopper dem.