Go Back
+ servings
Udskriv
Ingen vurderinger endnu

Kartoffelreder med stenbiderrogn

Forb. tid15 minutter
Tilb. tid15 minutter
Samlet tid30 minutter
Servings: 4 stk

Ingredienser

  • 2 stk bagekartofler
  • 1,5 dl eddike
  • 3 dl iskoldt vand
  • 2 spsk salt

Derudover:

  • 5 stk perleløg
  • 0,5 dl eddike
  • 0,5 dl vand
  • 0,5 dl sukker
  • 100 g creme fraiche (ikke under 38%)
  • 150 g stenbiderrogn Renset og saltet
  • 4 spsk dildolie (Dild - eller ander urter - blendet med smagsneutral olie og sigtet)
  • Citronverbena for at virke overskudsagtig.

Sådan gør du

Kartoffelreder

  • Skræl kartoflerne og kør dem til spiraler på den der maskine, som du alligevel aldrig får brugt til andet end at fylde i skabet.
  • Rør eddike, vand og salt sammen. Kom kartoflerne i. Lad dem trække en halv time.
  • Dup dem tørre og form små redder. Sænk i 160grader varm olie. Steg til de er let gyldne. Et par minutter.
  • Læg på fedtsugende papir og salt dem let med fint salt.
  • Hvis rederne ikke skal spises med det samme. Skal de være helt kølede før de pakkes lufttæt. Skulle de blive lidt bløde, kan de sprødes op med et skud varme i ovnen hurtigt.

Resten.

  • Pil perleløgene og flæk dem på midten.
  • Kog en lage af eddike, vand og sukker op. Kom løgene i og lad det simre 5 minutter. Sluk for varmen og lad dem trække i lagen i hvert fald 30 minutter.
  • Arranger redderne med en god omgang creme fraiche. Herpå stenbiderrogn, møjsommeligt lagte løgskaller. Fyld skallerne med lidt olie og top med citronverbena.