Rør oksekødet med salt, peber og krydderier. Tilsæt æg, havregryn, hakket koriander, 1 fed revet hvidløg og 1 revet løg. Lad det trække 5-10 minutter (mens der ordnes auberginer).
Del auberginerne (de små halveres, de store skæres i skiver). Brun dem til letgyldne på stegesiden. Læg dem i et ovnfastfad, krydr med salt, peber, spidskommen og honning. Kom dem i ovnen ved 180 grader i 20 minutter - eller til de er møre. Det afhænger lidt af størrelsen.
Rul kugler af farsen. Steg i en pande til de har fået en smule stegeskorpe. De skal ikke steges færdige, blot have lidt farve, som også giver lidt dybde til tomaterne.
Svist skalotteløg i strimler og finthakket hvidløg sammen med kødbollerne. Kom tomaterne på. Krydr med en smule salt og peber. Du kan også supplere op med lidt ekstra krydderier til saucen - De samme som til kødbollerne. Kom mandler ved og sæt i ovnen 20 minutter. Smag til med lidt citronsaft, når de kommer ud.
Mens kødbollerne er i ovnen, ordnes det sidste tilbehør. Fenniklen skæres tyndt på en mandolin og vendes med salt, peber, olivenolie, citronsaft og skal. Top med en smule nigellafrø og frisk koriander.
Pluk salaten og orden paradisæblet. Arranger sambal oelek, urter og yoghurt i skåle. Varm pitabrød.
Nyd det hele sammen.