Go Back
Udskriv
5 fra 2 stemmer

Riz Au Lait Daiquiri

Ingredienser

  • 50 ml Ron Zacapa 23
  • 30 ml limejuice
  • 20 ml jordbærsirup
  • 20 ml sødmælk

Sådan gør du

Dag 1:

  • Start med jordbærsiruppen. Kog 100 gram friske jordbær, 100 gram sukker og 100 gram vand, til sukkeret er opløst, og blend det med en stavblender. Til sidst sier du siruppen.
  • Bland nu rom, limejuice og jordbærsirup i et bæger, og hæld det over i et andet bæger med. mælken i. Syren fra limejuicen vil få mælken til at skille. Det er meningen ! Lad det stå i en time eller to, før du sigter det igennem et klæde eller et kaffefilter.
  • Det kan godt tage et par timer alt efter antallet af cocktails, du skal lave. Derfor kan det med fordel gøres før sengetid, så det kan dryppe igennem filteret over natten i køleskabet.

Dag 2:

  • Næste morgen kan man endelig høste frugterne af processen og hælde den perfekte cocktail på flaske. Den færdige cocktail kan stå på køl i et par uger, og den skal serveres, så kold som muligt og gerne med en skive frisk jordbær i.