Spicy Chicken Taquitos (kylling)
Vi ved, du kender Spicy Taquitos fra den lokale 7-Eleven og vi ved, du er lige så pjattede med de stærke, fedtede ruler, som vi er. Med lidt hjælp fra internettet har vi forsøgt at genskabe nyklassikeren, der virkelig gør sig godt sammen med en iskold dåsecola for TV'et!
Servings: 4
Author: Gastromand.dk
- 6-8 to rtillapandekager
- 500 gram kyllingebryst
- 250 g Flødeost - eks. Philadelphia
- 250 ml creme fraiche
- 400 g revet cheddarost
- 1 glas jalapenos
- Finthakket purløg
- 1 spsk paprika
- 1/2 tsk aromat
- 1/2 tsk løgpulver
- Salt
- Peber
Kog 500 gram kyllingebryst i letsaltet vand i 15 minutter
Hak Jalapenos
Varm flødeost, 2 dl creme fraiche og 2 poser revet cheddar op i en gryde
Tilsæt paprika, aromat, løgpulver, hvidløgspulver, salt og peber, og jalapenos efter smag.
Trevl eller hak kyllingebrystet fint
Vend kylling i gryden med ostemassen
Læg massen på en tortilla, rul den sammen og pensl med rigeligt rap- eller solsikkesolie
Bag rullerne i ovnen ved 185 grader til de er gyldne og sprøde - cirka 10-15 minutter
Skær evt. rullerne over, drys med finthakket purløg og server!