Lav rubben ved at riste kanelstang og hvidløg på en varm pande. Knus kanelstangen i en krydderikværn eller blender og mix godt sammen med resten af ingredienserne til en jævn paste.
Gnid rubben godt ind i kødet og læg på køl, gerne natten over eller i min. 3 timer.
Tænd ovnen på 120 grader.
Læg hele fileten i en stegeso eller ovnfast fad
Tilsæt hakket jalapeño, løg, hvidløg og appelsinsaft. Vend kødet godt i blandingen.
Dæk til og steg i 4 timer. eller indtil så mørt, at du kan flå kødet fra hinanden med to gafler (gem den overskydende stegesaft.)
Tilsæt lidt af stegesaften til det trevlede kød og bland godt sammen.
Ønsker du en mere crispy udgave kan du efterfølgende stege kødet på en pande. Tilsæt eventuelt lidt mere af stegesaften
Anret som tacos i corn- eller hvede tortilla. Top med en Pico de gallo eller en salsa verde.
Server med ris eller bønner.
Velbekomme og god fornøjelse.