Go Back
+ servings
Udskriv
Ingen vurderinger endnu

Tarte Tatin

Forb. tid10 minutter
Tilb. tid1 time
Samlet tid1 time 10 minutter
Servings: 1 stk - ca 25cm
Author: Høvding

Ingredienser

  • 50 g smør
  • 100 g sukker
  • 6 stk æbler (de her var meget små, evt blot 4)
  • 1 stk plade butterdej

Sådan gør du

  • Skræl æblerne og del dem i kvarte. Fjern kernehuset.
  • Smør panden/formen med smør. Den skal have et godt lag. Vær ikke så fedtet. Fordel sukkeret over. Arranger æblerne lidt for sirligt. Læg et lag folie over.
  • Bag ved 180 grader i 20 minutter. Fjern folien. Giv endnu 15-20 minutter ved 200 grader. Karamellen skal helst være lys brun.
  • Læg et lag butterdej over. Stop gerne siderne lidt ned. Pas på, karamellen er varm.
  • Sæt i ovnen igen. Bag endnu cirka 20 minutter til butterdejen er gylden.
  • Tag den fra ovnen. Og med det samme. Jeg gentager, MED DET SAMME. lægges en tallerken eller fad over panden og den vendes ud. Sørg for den er godt større end panden, så du ikke risikerer at smadre rundt med brændende varm karamel.
  • Server med fed creme fraiche, is eller flødeskum. Jeg synes den er bedst varm til lun.