Go Back
+ servings
Udskriv
5 fra 1 stemme

Bagt torsk med cider og muslinge sauce.

Forb. tid20 minutter
Tilb. tid20 minutter
Servings: 4 personer

Ingredienser

Cider Muslingesauce

  • 1 kg hjertemuslinger
  • 1 stk porre
  • 2 stk gulerødder
  • 1 stk løg
  • 3 stk laurbær
  • 5 stk timiankviste evt også dildstilke, hvis du har.
  • 2,5 dl æblecider
  • 1,5 dl fløde
  • 4 spsk dildolie (kør en masse dild med neutral olie i ræddi lang tid i en blender. Lad det trække og sigt det igennem en fin sigte)
  • 0,5 stk sprødt æble

Herudover

  • 4 stk torskeloin á 125g
  • 6 stk rosenkål
  • 4-5 stk raddichio blade
  • Frisk dild
  • 1 stk citron

Sådan gør du

Saucen.

  • Skyl dine hjertemuslinger. Frasorter eventuelt beskadigede og åbne muslinger, som ikke lukker ved et lille slag.
  • Skær løg, gulerod og porre i tern. Ikke for fint. Svits i en smule olie i en gryde med låg sammen med laurbær og timiankviste. Kom cideren på og bring den i kog.
  • Tilsæt muslingerne og damp dem 2 minutter til de begynder at åbne sig. Rør lidt rundt i dem en enkelt gang. Nogle kan måske ikke åbne sig, hvis de lægger i spænd. Fisk nu muslingerne op med en hulske. Du kan sagtens lade de andre smagsgivere blive i gryden. Lad væskens stå og boble et par minutter til den er reduceret let. Sigt den over i en lille beholder.
  • Fjern muslingerne fra skallerne. Dem der ikke er åbnede stadigvæk skal du bare kassere. Gem nogle enkelte i skallen af rent æstetiske årsager. Cirka halvdelen skal bruges til tærterne. Resten skal tilbage i saucen senere.
  • Til middagen kommes muslingesaucen i en kasserolle sammen med fløden. Varm den op og lad den småsimre 5 minutter. Kom hurtigt de resterende muslinger i sammen med små tern af æble. Varm det let igennem. Den skal blot op i temperatur igen. (smag den selvfølgelig til). Til allersidst, lige før servering, vendes 3 spsk dildolie i. Det skal ikke piske i, blot røres rundt. Nu er du klar til at servere ved bordet, som en total charlatan.

Torsk og så'n.

  • Tag torsken fra køl. Salt den og lad den gerne trække på bordet et kvarters tid. Sæt på et fad og giv den lidt olivenolie, peber og citronskal.
  • Sæt den i ovnen ved 100 grader i cirka 15-20 minutter. Tag den ud når lamellerne i kødet går fra hinanden ved et let tryk.
  • Pluk rosenkål og raddichio. lige før servering vendes det med en smule dildolie, citronsaft. lidt salt og peber.
  • Arranger nu torsken på lune tallerkner. Top med rosenkål og raddichio. Lidt dild. Sæt på bordet. Server muslingesaucen ved bordet.