Rens og skær bladselleri og knoldselleri i mindre firkanter. Kom det op i en gryde og hæld vand i så det dækker grøntsagerne. Kom bouillonterningerne i. Giv det et skud salt og peber.
Nu koges sellerien møre. Husk at sikre at det ikke brænder på. hæld evt. ekstra væske til, så det ikke sker.
Mens sellerien koger laves kødbollerne. Bland kødet med æg, mælk, reven muskat, finthakket løg og gulerod og kom godt med salt og peber i.
Når farsen er godt blandet bringes en gryde med vand i kog.
Form bollerne så de svarer til en halv spiseske, og kog dem i vandet. Når bollerne stiger op til overfladen af vandet er de typisk ved at være færdige.
Tag dem op af vandet og sæt dem et lunt sted, f.eks. ind i en ovn på lav varme, eller i en varmeskuffe, hvis du ejer sådan en.
Når sellerien er kogt rigtig godt igennem og der ikke er ret meget vand tilbage tilsættes fløden.
Brug en stavblender til at blende sellerien til en ensartet luftig og cremet masse. Smag evt. til med salt og peber, hvis det er nødvendigt.
Anret i en dyb tallerken med 8-9 boller og kom sovsen henover. pynt med hakket æble, hakket purløg, grofthakket mandler, et par drys olivenolie og selvfølgelig med reven trøffel.
Velbekomme