Rens og hak grøntsagerne i passende stykker. svampene skal helst være hele.
Steg bacon på en pande ved svag varme, så fedtet smelter roligt af. (Du har ik' travlt, tag evt. et glas rødvin)
Læg bacon til side og steg svampene i baconfedtet ved relativ høj varme, så svampene får en god farve. Krydr med et skud salt og peber.
Sæt svampene til side og kom en klat passende smør og lidt olivenolie på panden. Brun kyllingestykkerne sammen med en stilk rosmarin. Krydr med salt og peber. Læg kyllingestykkerne over i en gryde, sautepande, cocotte eller lignende med en passende størrelse.
Kom grøntsager og urter (et par stilke timian og persille) på panden og steg dem ved middel varme.
Kom cognac eller brandy på panden, og gør som en mand - sæt ild til skidtet.
Når flammerne er væk så kom grøntsagerne og laurbærblade ned i gryden sammen med kyllingerne.
Sigt en spiseske mel henover retten og hæld rødvinen i. Vil du gerne have en tykkere sauce, så skal du være lidt mere gavmild her.
Lad det hele simre i en times tid, og gerne mere, for en dybere smag. Hold øje med at det ikke brænder på. Tip! Du kan også prøve at lave det hele i en trykkoger. Retten skal have 15-25 min. i trykkogeren. Følg anvisningerne omkring brug af trykkogeren fra producenten.
Server med kartoffelmos, bacon og et drys persille.