Hjemmelavet bacon
Bliv selvforsynende med dit helt eget hjemmelavede bacon. Du kan give det lige præcis den krydring og det røg, du vil, og du kan smage stor forskel på dit eget og så det industripumpede.
Forb. tid14 dage d
Tilb. tid3 timer t
Ret: Aftensmad, Frokost, Morgenmad
Køkken: Dansk
Keyword: bacon
Vakuumpakker eller fryseposer
Smoker, kuglegrill, røgpistol eller flydende røg
- Ribbensteg
- Salt helst nitrit, men almindeligt kan også gøre det
- Krydderier sort peber, hvidt peber, fennikelfrø, du fyrer den bare af!
Saltning og krydring af kødet
Lav en krydderiblanding efter eget valg. Du skal bruge 20 g (nitrit)salt pr kg ribbensteg. Du er velkommen til at salte det mere, men med 20g/kg (=2%) kan du smide kødet direkte i smokeren uden udvanding.Bland de andre krydderier i. Det er vigtigt, at de er tørrede, så du undgår risikoen for jordbakterier. Tør ribbenstegen af med køkkenrulle, hvis den er fugtig.Smør ribbenstegen godt ind i krydderiblandingen på alle sider. Vakuumpak kødet og læg det i køleskabet i 10-14 dage. Vend det hver dag, så salt, krydderier og saft bliver fordelt jævnt.
Tag kødet ud af posen aftenen før, det skal have røg. Lad det ligge natten over på en rist i køleskabet, så overfladen kan tørre ud. Det giver et flottere og mere ensartet slutprodukt.
Røgning af kødet
Læg en god håndfuld røgflis i blød i vand. Whisky, rom eller lignende virker sikkert også fortrinligt 😁Det er nødvendigt, at træet er gennemvådt, så det ikke brænder men blot ryger.Hvis du har en røgovn, der kan en hel masse, så bruger du den bare, som du plejer. Nedenstående er en hjælp til nybegyndere. Tænd op i grill, røgovn eller hvad du nu bruger. Kødet skal ende med en kernetemperatur på 62°C, så den skal varmes op til 80-100°C.Charbroil Kamander (eller lignende med præcis luftstyring): Tænd et håndfuld tændblokke og læg det på trækul eller briketter.Almindelig kuglegrill: Lav en ring af briketter eller kul. Du kan smide det gennemblødte røgflis direkte på kul/briketter, men det er lettere at styre i en røgboks af en slags. Smid kødet ind på en rist, så det kan få røg fra alle sider.Husk stegetermometer! Det er vigtigt, at den ikke bliver for varm, fordi så begynder fedtet at smelte. Det skal jo helst ske på panden og ikke på grillen 😁Stik stegetermometeret ind på langs af skæreretningen, så der ikke kommer et grimt hul i alle stykkerne. Efter 3-4 timer burde du have nået den ønskede temperatur. Det skal hellere gå lidt for langsomt end for hurtigt. Jo mere røg, jo bedre, hvis du spørger mig.
Dit bacon er nu færdigt, og der er ikke brug for yderligere behandling. Jeg skar mit i stykker på cirka 100 g, så der altid er lækkert bacon klar i fryseren i mindre portion. 100 g pr mand pr måltid passer vel ok? 😉