Go Back
+ servings
Udskriv
4.25 fra 82 stemmer

Hjemmelavet Bearnaise Sauce

Verdens bedste sauce
Forb. tid15 minutter
Tilb. tid15 minutter
Samlet tid30 minutter
Ret: Sauce
Køkken: Fransk
Servings: 3 -4
Author: Gastromand.dk

Ingredienser

  • 250 g Smør Jo bedre smør, jo bedre bearnaise sauce
  • 3-4 Spiseskefulde god hvidvinseddike
  • 3-4 Spiseskefulde hvidvin Kan erstattes med vand
  • 1-2 Skalotteløg
  • 1 bundt estragon eller 2 spsk. tørret - skal det laves fra bunden spenderer du 15 spir på frisk estragon
  • 1 Lille håndfuld kørvel - kan evt. udelades
  • 3-4 Æggeblommer
  • Evt. lidt citronsaft, hvis du foretrækker din bearnaise SYRLIG!
  • Salt
  • Hvid peber Har du ikke hvid peber, bruger du bare sort
  • Cayenne peber

Sådan gør du

Klaret smør

  • Klar smørret ved langsomt at opvarme smørret i en kasserolle
  • Når smørret er smeltet hældes den klare del over i en ny beholder og det hvide bundfald kasseres

Bearnaiseessens

  • Stokke fra den friske estragon, eddike, hvidvin, finthakket løg, lidt salt og peber kommes i en gryde og koges ind til lidt under halvdelen er tilbage
  • Si essensen over i en ny kasserolle

Samling af Bearnaisesaucen

  • Du kan nu vælge en af to veje: Den tøsede hvor du pisker saucen sammen i en gryde over et vandbad for at undgå at saucen skiller eller den hårde måde direkte på kogepladen på absolut laveste varme (!) Jeg foretrækker selvfølgelig… vandbad:)
  • Pisk æggeblommerne i gryden med essensen til det skummer og tykner lidt
  • Pisk herefter smørret i en skefuld ad gangen til at starte med (6-7 skefulde) og derefter i en tynd tynd stråle
  • Umiddelbart før servering smages til med citronsaft, salt, peber og lidt cayennepeber
  • Til sidst tilsættes de hakkede estragonblade og evt. kørvel
  • Server!

Noter

Server gerne saucen i en lille kasserolle - min er fra Scanpan.