Rør gæren ud i mælken. Tilsæt 2 æg, sukker, salt og kardemomme.
Rør melet i af to omgange. Mængden af mel kan variere en smule efter type, alder osv. Ælt cirka 5 minutter til dejen er forholdsvis ensartet. Tilsæt klumper af smør mens du ælter. Ælt til dejen er glat, skinnende og ikke længere har synlige klumper af smør i sig.
Dæk den til og lad den hæve 45 minutter på køkkenbordet.
Rør, mens dejen hæver, alle ingredienser til remoncen sammen. Lad den stå på bordet.
Rul dejen tyndt ud - ca 5-6mm. Gerne i en firkant. Smør remoncen på og rul så stramt som muligt. Skær sneglene ud og læg dem på bageplader. Lad dem efterhæve en halv time.
Pensel med et sammenpisket æg lige før de skal i ovnen. Bag 12-14 minutter afhængig af størrelse ved 190 grader. De skal være gyldne.
Tag dem ud af ovnen og prøv at vent med at gå ombord i dem til remoncen ikke længere er som flydende lava. Kør dem eventuelt ind med lidt glasur.