Når først trøffelmoussen er lavet, skal kagen rimelig hurtig på køl, så det er nemmest at forberede det meste af kagen før moussen laves. Skær lagkagebunden til, så den passer med springformen. Springformen (bunden i springformen skal ikke bruges) sættes på det fad, hvorpå kagen skal serveres.
Læg lagkagebunden i og hæld en smule mørk rom ud over. Bunden skal ikke søbe i rom, så det nemmeste er at væde overfladen af bunden med en pensel. Beklæd indersiden af springformen med konditorplast eller et nyt plastikchartek det er klippet til.
Smør nougat/krokant cremen ud på bunden. Hæld trøffelmoussen ovenpå og stil kagen i køleskabet. Kagen skal stå koldt i minimum 5 timer før servering. Pynt evt. med frysetørrede hindbær og chokolade.