Rabarberchutney
Lækkert tilbehør til mange retter
Ret: Tilbehør
Keyword: chutney, rabarber
Author: Webmasteren
- 3-4 store løg
- 1 spsk sennepsfrø
- 1 spsk olivenolie
- 1 stang kanel
- 2 stk laurbærblade
- 1 stk stjerneanis
- 1 knsp safran
- 1/2 tsk stødt kardemomme
- 1 bundt rabarber (8-10 stk)
- 8 tsk sukker
- 4 spsk hvidvinseddike
- 10 stk tørrede abrikoser ca. 50 g
Hak løgene og svits dem med sennepsfrø i olien i en gryde. De må ikke tage farve.
Skru ned til svag varme, læg låg på og lad løgene blive meget bløde.
Tilsæt krydderierne og efter et par minutter rabarberstilke skåret i små tern. Lad det koge 5-10 minutter.
Smag til med salt, peber, sukker og eddike til det har en sursød smag.
Vend abrikoser i små tern i.
Kom chutneyen på glas og gem den i køleskab – gerne i nogle dage.