Nu skulle du gerne have en bund, en omgang profiterolles og to forskellige slags skum. Så nu skal der bygges. Hvis du har et lagkage fad med stilk så du kan holde det imens du bygger er det lettest, ellers så bygger du bare direkte på dit fad.
Læg bunden og klask nu alt flødeskummet med nougatine ud, men vær omhyggelig, det skal rundes pænt og bygges op i en lille top.
Herefter sætter du profiterolles på rundt om med 3-4 cm mellem rum og fortsætter til du når toppen, jo længere du kommer op jo færre kan der være, sådan er det.
Så fylder du sprøjteposen og starter ud, læg nu forsigtigt skum imellem alle profiterolles indtil alle huller hvor fløden med nougatine er dækker - hvis din kone/kæreste kommer forbi imens, så råb højt "se skat, jeg sprøjter!" og grin derefter højlydt - du er jo mand ikke?
Nu vil jeg anbefale at du sætter den på køl i ca. 30 minutter, så sætter den sig helt, men helst heller ikke så meget længere, maksimalt en time, for ellers så bliver profiterolles bare bløde - let er det bestemt ikke.