Om du bager til morgenmad, frokost, eftermiddag eller aften betyder ikke noget. Når den klargjorte dej står i køleskabet, udvikler den sig langsomt, og den kan sagtens vente til næste aften. Jo længere tid, jo bedre for smagen.
Placér bagestål/bagesten/bageplade midt i ovnen og en bradepande eller stålpande nede under. Varm ovnen op til 250 grader på fuld skrald.Hvis du bruger stegeso, metalgryde eller lignende, skal den forvarmes på samme måde. Tag dejen ud af køleskabet og stil den på køkkenbordet.
Når ovnen efter 45-60 minutters tid er brændende varm, skal du koge en kande vand.Hvis du bruger stegeso eller lignende, behøver du ikke bruge kogende vand. Det er blot for at kunne skabe damp i ovnen. Sluk for eventuel varmluft i ovnen og hæld det kogende vand ned i bradepande eller stålpande og luk ovndøren hurtigt. Advarsel - det vælter op med damp og bliver meget varmt! (Det er hele idéen med manøvren)Igen, stegeso kræver ikke damp. Tag en tynd metalplade eller pizzaspade og læg et stykke bagepapir på det.
Læg bagepapir og metalplade/pizzaspade på dejen og vend det rundt, så du nu har dejen liggende oven på bagepapir og metalplade/pizzaspade.
Skær et dybt, buet snit i toppen af dejen. Snitten er vigtigt, da det hjælper dejen med at hæve optimalt i ovnen.
Stil dejen med bagepapir ind i ovnen og luk hurtigt døren. Dejen står enten på bagestålet/stenen eller i en lukket stegegryde/stegeso.Hvis du bruger stegeso, kan du smide et par isterninger ned i den for at skabe damp øjeblikkeligt. Isterningerne må IKKE få kontakt med brødet. Bag det i 20 minutter ved 250 grader og fuld damp på/låg på.
Efter 20 minutter, åbner du ovnen, tager panden med vand ud og skruer ned på 230 grader. Og ja, luk ovnen igen.
Tjek efter 10-15 minutter tag det ud, når det er blevet godt mørkt. Hellere lidt for meget end for lidt - skorpen er det bedste!
Placér brødet på en rist, så det kan køle og dampe af.
Vent gerne 1-2 timer, inden du skærer i det. Der er stadig masser af damp i brødet, som lige skal ud, og brødet kan blive klistret, hvis det skæres for tidligt. Hele brødet skal gerne være fyldt af små luftbobler, og der er som regel også en del større. Så er det frem med ost og smør!