200gsurdejbehøver ikke være fodret og kan komme direkte fra køl
250ghvedemel
50gsukker
400gkærnemælk eller A38
Vaffeldejen
Hele fordejen
50gsmeltet smør
3æg
1tsksalt
1tskbagepulver
Sådan gør du
Fordejen
Bland alle ingredienserne til fordejen.Husk nu ikke at bruge ALT din surdej, men gem en klat i køleskabet som du fodrer.
Fordejen skal stå på køkkenbordet natten over. Hvis du er gået i gang i endnu bedre tid end det, fx morgenen før, kan den stå i køleskabet, indtil du tager den ud om aftenen.
Vaffeldejen
Tænd dit vaffeljern, så der er fuld skrald på det, når du skal bruge det.
Om morgenen smelter du smørret først og lader det køle lidt af.
Pisk æggene godt og pisk det smeltede smør i æggemassen.
Pisk salt og bagepulver i massen.
Hæld nu roligt fordejen ned i æggemassen, imens du pisker den godt sammen og sørger for, at det hele bliver blandet godt.
Så er det bare om at komme i gang med at bage vafler. Jo mørkere, jo bedre 😍Jeg har brugt et vaffeljern fra Tefal Snack Collection, der giver dejen godt med tæv.
Serveres gerne med æg, bacon, pølser og alt, hvad der hører til en god morgenmad!
Noter
Denne dej kan også sagtens bruges til amerikanske pandekager. Så steger du dem bare på en pande eller lignende i stedet for at bruge dit vaffeljern.Og husk bacon, æg, pølser, sirup, kaffe og det hele 😎