Go Back
+ servings
Udskriv
Ingen vurderinger endnu

Svineslips med kål, jordskokker, hasselnød og caviar.

Forb. tid30 minutter
Tilb. tid1 time 30 minutter
Samlet tid2 timer
Servings: 4 personer

Ingredienser

Gris

  • 400 g slips af gris (kan erstattes af filet eller mørbrad)
  • 50 g smør
  • 4 stl timiankviste
  • 2 fed hvidløg

Tilbehør

  • 10-12 Stk jordskokker (dette er inkl til snacks, du kan sagtens lave flere. De går som varmt brød).
  • 100 g knoldselleri
  • 1 tsk salt
  • 0,5 dl eddike
  • 0,5 dl sukker
  • 0,5 dl vand
  • 4 stk savoykålsblade
  • 2 spsk hasselnøddeolie
  • 1 stk citron
  • caviar til du skammer dig.

Sådan gør du

Grisen

  • Trim grisen let og salt den godt. Lad den trække på bordet en halv times tid.
  • Kom grisen på en varm pande med en smule olie og brun den let af på begge sider. Tag den af panden og kom smør, timian og hvidløg på. Lad det brune før grisen returneres. Steg 2 minutter på hver side.
  • Lad grisen trække 5 minutter før den skæres i tynde skiver. Gem det brunede smør fra panden til anretningen.

Tilbehøret.

  • Skrub jordskokkerne godt. Halver dem og læg dem på en bradepande med bagepapir. Vend dem med olie, salt og peber. Sæt dem i ovnen ved 150g varmluft i cirka 1,5 time. De skal tage farve og synke en smule sammen. Laves de på forhånd, så tag dem fra varmen lidt før, så de kan tåle genopvarmningen.
  • Skær knoldselleriet i milimetertynde skiver på en mandolin. Vend det med salt og lad det trække cirka 20 minutter. Kom eddike, vand og sukker i en kasserolle. Smelt sukkeret og kom selleriet heri. Lad det trække så længe som muligt.
  • Skær savoykålen ud i finde runde skiver. Blancher det 1-2 minutter. Tag det op af vandet og grill det let på en grillpande til det har fået lidt grillmærker. Alternativt kan du også bruge en gasbrænder. Pensel med hasselnøddeolie. Krydr med salt, peber og eventuelt en smule citronskal.

Anretning

  • Fordel nu kødet på lune tallerkner. Top med jordskokkerne og det brunede smør i panden. Kom herpå selleri og den grillede kål. Top til sidst med en arrogant saltning aka caviar. Beregn 5-7 gran per anretning, medmindre du har den helt store tegnedreng fremme. Så kører du bare på.... Og så kan du lige så godt også tilføje friskrevet trøffel.