Lun mælk og smør til max 30 grader.
Bland gær og sukker ud i vandet. Hvis du bruger tørgær, tilsætter du det sammen med melet.
Tilsæt æg, mel og salt (og evt. tørgær) og rør det godt sammen. En røremaskine er lettest, men det går fint med håndkraft. Æld det godt sammen til en blød og ensartet masse. Der skal ikke tæskes for meget, fordi den skal være blød i midten og ikke sej.
Lad dejen hæve i en time under en badehætte eller et fugtigt viskestykke.
Efter hævningen deles dejen op i 8 dele. Rul dem sammen til kugler og tryk dem flade, så de er godt 1 cm høje. Drys dem godt på begge sider med semolinamel eller majsmel. Lad dem hæve yderligere en halv time.
Bollerne bages på en tør pande på medium varme i 6-8 minutter på hver side. Hellere for langsomt end for hurtigt, så de ikke bliver for mørke. Pas på ikke at trykke luften ud af dem undervejs.
Lad dem køle af på en rist, og så er de klar til at spise. De kan skæres over, eller også kan de lirkes åbne med en gaffel. Gaffelmetoden giver en ujævn overflade, der er god til ristning og til at tage imod flydende æggeblomme eller smør.