Go Back
kansas city burnt ends
Udskriv
5 fra 2 stemmer

Kansas City Burnt Ends

Tilb. tid9 timer
Ret: Barbecue, BBQ
Køkken: Amerikansk, Barbecue, BBQ
Keyword: barbecue, bbq, burnt ends, kansas, kansas city

Equipment

  • En smoker, grill eller ovn Skal kunne køre ved 100-120°C i lang tid

Ingredienser

  • 1 kg spidsbryst kan udskiftes med en anden udskæring med fedt og bindevæv, fx tykkeam
  • 2 spsk barbecue-rub din yndlingsrub - det kan være Gastromands
  • 2 sprøjt røgsmag hvis du ikke har en smoker, er det en god idé at give det et skvæt røgsmag
  • 200 ml oksefond
  • 4 spsk barbecue-sovs din favorit - er det også Gastromands?

Sådan gør du

  • Skær kødet ud i tern på 3 cm. Dæk dem med barbecue-rub (og eventuelt røgsmag) og massér det godt ind i kødet. Det kan sagtens laves dagen før, så de kan nå at blive gode venner.
  • Tænd smokeren, grillen eller ovnen på lavt blus. De skal stå i 6 timers tid ved 105° og gerne have masser af røg. Hvis det er en kulgrill eller gasgrill, sætter du den på lav varme og smider et par grene eller lidt røgflis på risten. Smoker er naturligvis det optimale.
    Sprøjt eller sjask lidt oksefond til hver time cirka, så der ikke er noget, der tørrer ud.
  • Efter 6 timers tid bør kødet være blevet godt blødt og lækker, og de sopper nok i deres egen sovs. Dæk fadet med sølvpapir så de ikke tørrer mere ud. Giv dem 2 timer mere således.
    Hvis kødet ikke er blevet blødt endnu, kan du skrue lidt op for varmen, så nedbrydningen af bindevæv går hurtigere. De skal være bløde og lækre, når man spiser dem.
  • Efter nu i alt 8 timer er de klar til sidst behandling. Si væsken fra og gem den til en god ramen en dag.
    Kødet dækker du med barbecuesovs. Pas på at du ikke kommer til at ødelægge det, fordi det skulle gerne være blevet helt blødt nu.
    kansas city burnt ends
  • Giv kødet 1-2 timer ved 130°C uden tildækning, så barbecuesovsen bliver karamelliseret. Og så er du langt om længe færdig! Velbekomme!