Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 14. december 2024

Scroll to top

Top

Amager Bryghus

Amager Bryghus har bred profil og bedst i test juleøl

Kastrup rummer et af verdens bedste mikrobryggerier i form af Amager Bryghus, der fra midt-00’erne har leveret lækre sæsonøl, hædrede serieøl og samarbejdsbryg på tværs af landegrænser.

Anmelderroste specialøl finder du i en masse varianter hos Amager Bryghus med brygværk på Kirstinevej i Kastrup, Tårnby Kommune. Bryggeriet sidder godt i et gammelt beskyttelsesrum med lokaler tidligere anvendt af Scientology og til et bibellager. Herfra har Amager Bryghus sat de stouts, ales, IPA’er og lagerøl i verden, der har vundet dem hæder både her i Danmark og på en global skala.

National ros tæller kåringen som Årets Danske Ølbryggeri i 2018 af Danske Ølentusiaster, fra hvis hånd de også fik Den danske Ølpris 2018 for at have gjort sig positivt bemærket, hvad angår at udbrede kendskabet til det gode øl her eller i udlandet. Ratebeer.com vidner om den internationale gennemslagskraft, hvor bryghuset i 2019 blev regnet for klodens 65. bedste bryggeri. Specifikke af deres øl, fx Hr. Frederiksen 10,5 % ABV Imperial Stout, har fået stor positiv respons på siden. Faktisk var Hr. Frederiksen-stouten på et tidspunkt blandt de 50 allerbedste øl i verden. Hvad er historien mon bag bryggeriet, der har smagt stor succes siden sin spæde opstart i 2006/07? Nu skal du høre:

Diplomuddannede brygmestre kører to taprooms ved siden af

Stifterne bag Amager Bryghus er et par venner ved navn Morten Valentin Lundsbak og Jacob Storm, der startede som håndbryggere. Det betyder, at de bare bryggede for sig selv rent privat. Siden har de dog fået en mere formelt funderet faglig ballast, da de uddannede sig til diplombryggere i regi af Den Skandinaviske Bryggerhøjskole på Gamle Carlsberg Vej i hovedstaden – en uddannelse, hvor du kommer omkring alt det tekniske, sundhedsmæssige og juridiske omkring det at holde et bryggeri.

Principper bag deres bryghus tæller ikke at pasteurisere eller filtrere øllet, så smag og duft bevares bedst muligt, og at der ikke skal bruges kunstige hjælpestoffer til at fremme brygningens processer.

Efter et par års drift er der nu kommet et par barer oveni, hvor du finder et varieret udvalg primært i Amager Bryghus-øl, men også med 1/3 øl fra andre mikrobryggerier. Amager Bryghus Taproom Nørreport blev således åbnet op på Nørre Voldgade, København, i foråret 2019, mens Taproom Bryggen på Egilsgade lukkede dørene op i efteråret. Sortimentet i øl begge steder fornyes jævnligt.

The Sinner Series – syv syndige øl fra Amager Bryghus

Et godt udgangspunkt for at forstå Amager Bryghus’ udvalg i øl er deres lovpriste The Sinner Series – en ølserie, der spænder over syv vidt forskellige øl, der alle bærer navn efter en dødssynd: Wrath, Envy, Greed, Sloth, Lust, Gluttony og Pride, der kunne fås som pakkeløsning. Her kan fx fremhæves:

  • Envy, 6,5 % Westcoast IPA med frugtig krop og lækre, eksotiske aromaer fra humlen.
  • Greed, 4,6 % pilsner, der er frisk og giver sig lettere hen til dybe slurk end fyldigere øl.
  • Lust, 9,2 % ravgylden Strong Belgian Ale, der er sødlig og byder på afdæmpet bitterhed.

De fire resterende kan deles på en Imperial IPA, en Imperial Stout, en American Pale Ale og en fadlagret Saison, altså en traditionel belgisk, overgæret landøl. Ad disse syv synders vej bliver du altså klog på, hvad Amager Bryghus på et overordnet plan kan byde på af typer øl til at stille tørsten.

Udsøgte øl året rundt – og specialøl til sæsonerne

Amager Bryghus har talrige faste øl og sæsonøl i sortimentet, hvis du er led og ked af ikke at kunne smage en bestemt øl igen, fordi mikrobryggeriet kun producerede den i begrænset antal. Året rundt kan du fryde dig ved smagen af deres Amager Fælled 4,5 % ABV ale, der er mild i smagen og bærer svage antegninger af honning og hyldeblomst. Øllen er et godt udtryk for, når bryghuset kører solo.

Samarbejdsbryg har Amager Bryghus dog også – afsindigt mange, faktisk. Her kan kort nævnes deres Wookiee IPA 7,2 %, der blev brygget med californiske Port Brewing i Westcoast IPA-stilen og har en smag af kokosnød og tropiske frugter. Og SigteBroad 6,8 %, brygget med det bostonske Trillium Brewing Company, giver en dobbelt tørhumlet IPA med en liflig aroma af citrus, der er lettere uklar.

Inden for sæsonøl kan til vinteren nævnes deres Secret Santa 10,5 %. Væsken er rødbrun, teksturen fyldig, og smagen bærer præg af tørrede mørke frugter, sukker og let krydring. Øllen vandt i 2011 Politikens test af 20 forskellige julebryg og er for resten passende nok lagret på grannåle og egetræ.

Få en rundvisning med øl og husmandskost på bryghuset

Skulle du have modet på at lægge vejen forbi Amager Bryghus’ brygværk i Kastrup, giver de dig rig mulighed for det. Alle ugens dage, søndag undtaget, kan du købe øl privat i bryghusets shop. Har du nogle venner med dig, så I er 10 eller mere, kan du endda få en rundvisning på ca. 2 timer, hvor der bliver skænket ølprøver, fortalt om bryggeriets historie mv. Efter rundvisningen kan du på bryggeriet nyde lækre danske buffeter og husmandskost, så du nemt kan parre god øl med lækker lokal cuisine.

Synk en tår Amager Bryghus hos Bottle&Can

Er du tørstig – sådan efter øl? Så finder du læskende drikke for enhver smag hos Amager Bryghus, og heldig er du, for vi hos Bottle&Can byder nemlig på nogle af deres (efter vores mening) bedste øl i vores ølboxes. Her kan du smage Amager Bryghus’ øl ved siden af dåser fra andre mikrobryggerier.