Årest juleølstest! 2025
Julen står for døren, og det betyder én ting her på Gastromand: Det er tid til årets store juleølstest. Igen har vi kæmpet os igennem et bjerg af bryg – fra de tunge, mørke stouts til de friske, humlede IPA’er og de klassiske, maltbombede julebajere. Nogle overrasker, nogle skuffer, og andre er så juletunge, at man næsten kan høre bjældeklang efter første slurk.
Vi tester, som vi altid gør: brutalt ærligt, halvt professionelt og fuldt dedikeret. Skålen er hævet, ganen er klar… lad os se, hvad årets bryggerier har kastet i gryden.
Hold øje med testen, eftersom vi løbende tilføjer bajere, som vi når igennem dem.
Winter Warmer – Svaneke Bryghus
Type: Jule Ale / Winter Warmer
Alkoholprocent: 5,8 %
Pris: ca. 25–30 kr.

Udseende
Mørk mahognifarve med pænt cremefarvet skum.
Duft
Noter af kardemomme, vanilje og ristede nødder.
Smag & Balance
En rund og krydret vinterøl med varme julekrydderier og god sødme. Velbalanceret og behagelig uden at blive tung.
Madmakker
And, frikadeller og klassiske juleretter.
Gastromand-score:
“En blød og venlig juleøl, der leverer hygge og varme – men uden de store overraskelser. Den gør, hvad den skal, og lidt til – men bliver ikke aftenens højdepunkt.”
Jul på Valsen – Halsnæs Bryghus
Type: Julebryg
Alkoholprocent: 6,4 %
Pris: ca. 35–40 kr.

Udseende
Klassisk ravgylden juleøl.
Duft
Balanceret og behagelig.
Smag & Balance
Virkelig god øl med flot balance. Rund, vellavet og en af de bedre i feltet.
Madmakker
Bredt julebord – især svinekød og lune retter.
Gastromand-score:
“En rigtig god bajer. Behagelig og fuld af balance.”
Julebryg (Snebajer) – Tuborg
Type: Lager / Julebryg
Alkoholprocent: 5,6 %
Pris: 5–12 kr.

Udseende
Lys ravfarve, klassisk industrilook.
Duft
Mild og neutral.
Smag & Balance
Ikke ubehagelig, men mest bare ligegyldig og uden karakter. Intetsigende.
Madmakker
Hvis man absolut skal: frikadeller.
Gastromand-score:
“Ikke dårlig – bare kedelig.”
Christmas Ale – Anarkist
Type: Christmas Ale
Alkoholprocent: 6,2 %
Pris: 25–30 kr.

Udseende
Mørk ravfarve med flot skum.
Duft
Mild, behagelig og let krydret.
Smag & Balance
I den bedre ende. Lidt anonym, men også virkelig behagelig og letdrikkelig.
Madmakker
Lettere retter, fjerkræ, julefrokost.
Gastromand-score:
En fin, venlig juleøl uden de store dikkedarer.
Julebryg (Scotch Ale) – Gamma Brewing
Type: Scotch Ale
Alkoholprocent: 7,2 %
Pris: 40–45 kr.

Udseende
Mørk og intens.
Duft
Maltet og fyldig.
Smag & Balance
Man kan godt fornemme kvaliteten, men smagen skuffer. Ikke ubehagelig, bare under forventning – især fra Gamma.
Madmakker
Fede julemadsklassikere.
Gastromand-score:
En bedre-ende-øl der bare ikke helt holder.
Ale No 24 – Refsvindinge Bryggeri
Type: Ale
Alkoholprocent: ca. 6,5 %
Pris: 25 kr.

Udseende
Gylden med pæn skumkrone.
Duft
Frisk og traditionel.
Smag & Balance
En god, solid bajer. Smager udmærket og fungerer stærkt til julemaden.
Madmakker
Flæskesteg, frikadeller, leverpostej.
Gastromand-score:
En klassiker, der leverer varen.
Jule Stout – Midtfyns Bryghus
Type: Stout
Alkoholprocent: ca. 7,6 %
Pris: 35–45 kr.

Udseende
Kulsort og lækker med cremefarvet skum.
Duft
Ristet malt og en snert af lakrids.
Smag & Balance
Overraskende god. Hint af lakrids uden at blive tung eller ulækker – stadig frisk og let i udtrykket.
Madmakker
Risalamande (seriøst), julegodter eller kraftige oste.
Gastromand-score:
En anbefaling herfra – især hvis du er til de mørke.
Jule Bock – Thisted Bryghus
Type: Bock
Alkoholprocent: ca. 6,8 %
Pris: 25 kr.

Udseende
Mørk bockfarve.
Duft
Klassisk maltsødme.
Smag & Balance
Lidt off i smagen. Ikke ubehagelig, men heller ikke specielt god.
Madmakker
Paté, medister, mørkere kødretter.
Gastromand-score:
Udmærket – men ikke mere end det.
Put a Bow on It (Xmas Risalamande Sour) – Gamma
Type: Sour
Alkoholprocent: 6,5 %
Pris: 40–50 kr.

Udseende
Lyserød/cremet sour-look.
Duft
Slikbutik vibes.
Smag & Balance
En dessertøl helt uden skam. Slikbutiksmag, men fungerer fantastisk i sin niche. Ikke til frokostbordet – men som dessert: perfekt.
Madmakker
Risalamande, kage og julegodter.
Gastromand-score:
En fun, festlig dessertøl der skaber smil.
Juleøl – Krenkerup Bryggeri
Type: Jule Ale
Alkoholprocent: ca. 6,3 %
Pris: 40–50 kr.

Udseende
Mørk rav, pænt skum.
Duft
Krydret og frisk, men med noget syrligt på lur.
Smag & Balance
Krydret og egentlig frisk, men får et eddikepræg der trækker voldsomt ned. Spøjs.
Madmakker
Røgede retter eller kraftig ost – hvis den skal passes med noget.
Gastromand-score:
En skuffelse – og en skam.
Juleøl 2025 (Bayrish Dunkel) – Krenkerup Bryggeri
Type: Dunkel
Alkoholprocent: 4,7 %
Pris: 40–50 kr.

Udseende
Smuk mørk kastanjebrun med flot skum.
Duft
Ren, maltet og elegant.
Smag & Balance
Virkelig lækker, ren dunkel. Drikkelig året rundt. Elegant malt og nydelig bitterhed.
Madmakker
Alle klassikerne: flæskesteg, medister, julefrokostens varme retter.
Gastromand-score:
Klassisk, Smager godt og ualmindeligt ren i udtrykket.
Golden Naked Christmas Ale – Jacobsen
Type: Strong Ale
Alkoholprocent: ca. 7,5 %
Pris: 45–55 kr.

Udseende
Dyb rav og flot skum.
Duft
Karamel, brød, mørke noter.
Smag & Balance
Over middel, rund og behagelig. Rugbrødsnote og varme. Stor flaske og høj alkohol → oplagt “deleøl”.
Madmakker
And, kamsteg, kraftige oste.
Gastromand-score:
En solid, fyldig juleøl med flot tyngde.
Julesovs (Hazy IPA) – To Øl
Type: Hazy IPA
Alkoholprocent: 6,1 %
Pris: 40–50 kr.

Udseende
Tåget gul-orange, flot hazy-look.
Duft
Tropiske frugter og multifrugt – men intet jul.
Smag & Balance
Juicy, frugtig og hazy – men eftersmagen er spøjs og ikke helt behagelig. Ikke en dårlig IPA, bare ujuleagtig og lidt skæv.
Madmakker
Stærk mad, burgere, asiatisk take-away.
Gastromand-score:
Fin nok – men ikke en juleøl, og eftersmagen halter.
Julebryg – Willemoes
Type: Julebryg
Alkoholprocent: 7,5 %
Pris: 20–35 kr.

Udseende
Mørk, dyb og tæt med kraftigt skum. Ser ud af noget.
Duft
Tunge, mørke noter og et strejf af lakrids.
Smag & Balance
En kraftig bandit — nærmest kvalm i udtrykket. Lakridsnoter i smagen og generelt en fornemmelse af, at den ikke er helt “færdigbagt”. Robust og alkoholvarm, men ikke specielt elegant. Til gengæld god, hvis du skal i hegnet. Del evt. med en kammerat.
Madmakker
Kraftige juleanretninger eller som en “efter-mad-øl”.
Gastromand-score:
Stor, tung og lidt ufokuseret – men har du brug for en solid hammer, så leverer den.
Funky Santa – Midtfyns Bryghus
Type: Brown Ale
Alkoholprocent: ca. 8,5 %
Pris: 35–45 kr.

Udseende
Tyndt skum og et lidt anonymt udtryk i glasset.
Duft
Spøjs og skæv duft, der allerede her antyder, at den bliver… funky.
Smag & Balance
Ja, navnet passer. Smagen er funky på den ubehagelige måde — og den bliver desværre ikke bedre, jo mere du drikker. Den rammer skævt, er ubalanceret og efterlader en træls eftersmag.
Alkoholprocenten er høj nok til at sende dig direkte i kantstenen. Husk cykelhjelm.
Madmakker
Bedst uden mad. Eller lad være.
Gastromand-score:
Ubehagelig og ubalanceret. En øl, der funk’er på de forkerte måder.
Secret Santa – Amager Bryghus
Type: Quadrupel
Alkoholprocent: ca. 10,5 %
Pris: 40–50 kr.

Udseende
Mørk og intens i farven med et pænt skumlag.
Duft
Rigtig god og lovende – masser af dybde og kompleksitet.
Smag & Balance
Og så falder korthuset sammen. Smagen er direkte forfærdelig: prikkende på tungen, med associationer til askebæger, halsbrand og en udefinerbar spritbalje. Det er en voldsom og ubalanceret blanding, der kun bliver værre med hver slurk.
Kort sagt: bare lad være.
Madmakker
Intet. Den passer bedst i vasken.
Gastromand-score:
En øl der dufter lovende, men smager katastrofalt. Et nej tak herfra.
Elmelunde Julebryg – Bryghuset Møn
Type: Julebryg
Alkoholprocent: 6,7 %
Pris: ca. 35–40 kr.

Udseende
Ravgylden og klar med et pænt skumlag.
Duft
En anelse industriel/ståltank-agtig – ikke den mest indbydende næse.
Smag & Balance
Smagen redder hele oplevelsen. En veldrejet, balanceret bajer med både krydrede og let saltede toner, der passer fremragende til bitterheden. En super frokostmakker, og alkoholprocenten er så godt skjult, at den er lidt farlig.
Madmakker
Alt fra det kolde bord: sild, fiskefilet, frikadeller, æg & rejer, tarteletter.
Gastromand-score:
En rigtig god og balanceret juleøl, der fungerer fantastisk til frokosten. Smagen overgår klart duften.
Jul på Nørrebro – Nørrebro Bryghus
Type: Ale (mørk / stout-agtig)
Alkoholprocent: 6,5%
Pris: 20-30 kr.

Udseende
Meget mørk – næsten stoutsort – med et tæt, mørkt skumlag.
Duft
Dybe ristede aromaer med lakrids og espresso som de dominerende noter.
Smag & Balance
En mørk, bitter juleale der trækker tydeligt på stoutuniverset. Lakrids og ristede kaffevibes går igen i smagen. Den rammer et sted midt i feltet: solid, men uden at imponere.
Madmakker
And, flæskesteg, brunede kartofler, eller som ledsager til risalamande for dem der kan lide kontrast.
Gastromand-score:
En hederlig og mørk juleale med markante ristede toner. Ikke en dårlig øl – men heller ikke en af årets højdespringere.
Jule-Gåsens Brown Ale – Skanderborg Bryghus
Type: Brown Ale
Alkoholprocent: 5,6%
Pris: 20-25 kr.

Udseende
Mørk brun med et let, beige skum. Klassisk brown ale-look.
Duft
En markant og lidt særpræget duft, der minder om øllebrød og mørke, maltede noter.
Smag & Balance
Overraskende sødmefuld profil med tydelige associationer til julekager, chokoladeknapper og mørke malte. En fin balance uden at blive kvalm, men stadig på den tunge side.
Madmakker
Perfekt til småkager, brunekager eller en tung juleost. Kan også bruges som dessertøl.
Gastromand-score:
En hyggelig og julekageagtig brown ale. Underholdende – men ikke helt i topfeltet.
JulØbryg – Thurø Bryghus
Type: Juleøl/Belgisk Dubbel
Alkoholprocent: 5,5%
Pris: 40-50 kr.

Udseende
Klassisk klar juleøl med pænt skum.
Duft
Starter anonymt, men udvikler sig hurtigt til en sær luft: skraldespand møder svømmehal. Ikke lovende.
Smag & Balance
Desværre fortsætter oplevelsen i smagen. Der er noget over-dato / fejl-julebryg over den, som får den til at virke off – både ubalanceret og ubehagelig.
Madmakker
Ingen. Spring den over.
Gastromand-score:
En af testens svageste øl. Dufter og smager fejlbehæftet – og anbefales ikke.
Polichinelies – Åben
Type: Sour
Alkoholprocent: 8%
Pris: 50-60 kr.

Udseende
Let rødlig/rosa sour med fint perlende skum.
Duft
Skumfidus, bær og vingummier – sødt, friskt og legesygt.
Smag & Balance
Mørke modne bær dominerer, men smagen forsvinder hurtigt og efterlader øllen lidt flad og ufarlig. Savner dybde og syre.
Madmakker
Cheesecake, pavlova, frugtsalat eller en frisk gedeost.
Gastromand-score:
En sødmefuld og letdrikkelig sour, der dufter bedre end den smager – og ikke helt når i mål.
Jule IPA – Randers Bryghus
Type: IPA (Jule IPA)
Alkoholprocent: 6%
Pris: 30-40 kr.

Udseende
Lys, frisk og let uklar IPA.
Duft
Genkendelig og frisk IPA-duft med citrus og tropiske toner.
Smag & Balance
Multifrugt og ananas dominerer smagen. En ganske fin pleaser-IPA til hopheads, men den kunne godt bruge en tand mere kulsyre for at løfte friskheden.
Madmakker
Julefisk, stegt sild, grønkålssalat eller sprøde snacks.
Gastromand-score:
En frisk og letdrikkelig jule-IPA, som gør sit job uden at overraske.
Vinterglød – Ørbæk Bryggeri
Type: India Pale Lager
Alkoholprocent: 4,5%
Pris: 20-30 kr.

Udseende
Lys og relativt anonym.
Duft
Meget svag – der sker ikke meget.
Smag & Balance
Mangelfuld på både smag og bitterhed. Smager ganske enkelt af for lidt. Billige industribajere har haft mere krop og kraft end denne.
Madmakker
Ingen — drukner i maden.
Gastromand-score:
Flad og anonym. Skuffer fælt.
Solgt til Stanglakrids – Flying Couch
Type: Stout
Alkoholprocent: 10%
Pris: 50-60 kr.

Udseende
Kulsort og tyk – ser voldsom og indbydende ud.
Duft
Intens finsk lakrids.
Smag & Balance
Smager som lakridsshots på flaske – men på den gode måde. Enkel i sit udtryk, perfekt balanceret og ekstremt velskrevet. Lakridsen dominerer, evt. med et lille hint af chili.
Selv for en, der normalt ikke er til lakrids i øl, fungerer den her overraskende godt.
Madmakker
Dessert, chokolade – eller helt for sig selv.
Gastromand-score:
En virkelig vellykket stout for lakridselskere. Modig, enkel og ekstremt veludført.
Happy Christmas Ale – Fyr Bryghus
Type: Belgisk Ale
Alkoholprocent: 9,4%
Pris: 40-50 kr.

Udseende
Klassisk ale-look.
Duft
Syrlig prut. Ikke en god start.
Smag & Balance
Brygget på “fossil-vand” (angiveligt). Smagen er ubehagelig og minder mest af alt om noget, der er gået på dato. Måske er det fossil-vandet.
Madmakker
Ingen.
Gastromand-score:
En øl der burde være blevet i fortiden.
Julemandens Classic – Skanderborg Bryghus
Type: Classic / Julebryg
Alkoholprocent: 5,2%
Pris: 15-20 kr.

Udseende
Klar og ren i udtrykket.
Duft
Mild, let krydret og behagelig.
Smag & Balance
Småkrydret, rund og virkelig rar. En øl der ikke prøver for meget, men rammer plet.
Madmakker
Perfekt til frokostbordet.
Gastromand-score:
En sikker og vellavet juleøl, der fungerer præcis som den skal.
Munkens Juledrøm – Grauballe Bryghus
Type: Juleøl
Alkoholprocent: 9%
Pris: 40kr.

Udseende
Klassisk juleøl-look med varm rav/mørk tone.
Duft
Appetitlig og indbydende næse, der lover mere end den holder.
Smag & Balance
Smagen falder desværre igennem. Der er en grim, tung sødme, som ikke virker balanceret og trækker helhedsindtrykket ned. Med mindre sødme kunne den have scoret markant højere.
Madmakker
Svære kår – sødmen gør den mindre egnet til det klassiske julebord.
Gastromand-score:
God duft, men smagen skuffer. For sød og ude af balance.
Christmas Ale – Small Batch Bornholm
Type: Strong Ale
Alkoholprocent: 10,3%
Pris: 50-60kr.

Udseende
Mørk og kraftig.
Duft
Let sprittet, men ikke direkte dårlig.
Smag & Balance
Kraftig smag, der hænger længe i munden. Kræver mad og helst en kammerat at dele med. Ligger midt i feltet – man savner mere karakter frem for flere procenter.
Madmakker
Kraftige retter, ost eller dessert.
Gastromand-score:
Stor og tung – men smagen følger ikke helt med styrken.
Peters Jul – Grauballe Bryghus
Type: Juleøl
Alkoholprocent: 7%
Pris: 40-45kr.

Udseende
Plumret.
Duft
Frisk og øllet.
Smag & Balance
Har lidt af det hele – sødme, bitterhed og friskhed – uden at noget tager overhånd. En af de bedre stærke i feltet.
Madmakker
Julemad generelt.
Gastromand-score:
Udmærket og velafbalanceret. En positiv overraskelse.
Mørk Jul – Svendborgsund Bryghus
Type: Belgisk Dubbel
Alkoholprocent: 6,5%
Pris: 40-50kr.

Udseende
Ser flot ud i glasset.
Duft
Indbydende.
Smag & Balance
Chokolade og krydderier er der, men sødmen er off, og eftersmagen trækker ned. Føles som et eksperiment der gik galt.
Madmakker
Mørke desserter – hvis man absolut vil.
Gastromand-score:
Gode intentioner og flot udseende, men en skæv sødme og uheldig eftersmag gør den til en skuffelse.
Santa Berry – Fanø Bryghus
Type: Sour
Alkoholprocent: 5%
Pris: 50kr.

Udseende
Let grumset og flydende i glasset – klassisk sour-look.
Duft
Bland selv-slik på speed. Masser af bær og sød-syrlige aromaer.
Smag & Balance
Smagen følger flot op på duften og er overraskende godt balanceret. Fyldt med mørke bær og en syrlighed, der holder hele vejen.
Er det en juleøl? Det er til fortolkning. Smager den godt? Ja – uden tvivl.
Madmakker
Dessert, julegodter eller som afslutning på en lang smagning.
Gastromand-score: 5/6
Stik os en kommentarEn virkelig vellykket sour. Julet eller ej – den leverer varen og holder, hvad den lover.

Smid en kommentar