Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 30. oktober 2024

Scroll to top

Top

Flying Couch Brewing

Bliv klog på Flying Couch Brewings tørhumlede øl

”Dude” var det rimelig chill navn på Flying Couch Brewings første øl, en gylden american pale ale med syrlig aroma af nyslået græs, hvis frugtige smag sluttede i tør og bitter eftersmag. Bryggeriet blev stiftet i 2011 og levede som en del andre mikrobryggerier en nomadetilværelse i starten, hvor de lejede faciliteter på Nørrebro Bryghus og Herslev Bryghus. Fra 2015 har Flying Couch Brewing haft egne faciliteter i København, hvor de i dag er at finde på Bygmestervej i den nordvestlige del af byen.

Har du set deres øl på tæt hold før, har det da nok også været i hovedstaden, for nogen stor national eller international gennemslagskraft har bryggeriet ikke haft. Dog er der ifølge dem selv sporadisk eksport til Norden, Spanien, Østrig, Storbritannien, Holland mv. Det Belgiske Hus sørger også for, at deres øl findes bredt her til lands. Udvalget tæller lagerøl, stouts, ales, sour beers og andre specialøl.

Hos Bottle&Can værdsætter vi god øl fra danske mikrobryggerier. Derfor kan du finde Flying Couch Brewings bryg blandt andre gode øl i vores Boxes & Bundles. Blive klogere her på det flyvende sofabryggeri.

Stifteren ville lave ekstra humlet øl

Navnet Flying Couch Brewing har sit ophav i, at der er mange gode idéer at få på en sofa. Stifteren Peter Sonne var brygmester hos Halsnæs Bryghus og lancerede Flying Couch Brewing for at kunne lave det ekstra humlede øl, der ikke ville have gang på jord i sortimentet hos det etablerede bryghus.

Drømme om fadlagrede øl og collabs med andre bryggerier blev luftet ved bryggeriets opstart, og det har Flying Couch Brewing leveret på siden. Debuten blev som sagt Dude, der fik premiere ved Frederikssund Ølsmagning og netop var en tørhumlet øl, der trak på humlesorterne Chinook og Cascade – to standard typer humle til brug i APA – for at give øllen den lettere varierede smagsprofil.

Juleøl med kaffe og vanilje – IPA-hyldest til folkemusiker

Siden starten har mikrobryggeriet sat masser af øl i omløb, hvor juleøllen Black Ice 8,5 % ABV er et eksempel – en imperial stout med vanilje, mælkesyre og kaffe, der gik sammen om at give øllet en mild, lettere syrlig og opkvikkende smag. Sæsonøl er passende vande at træde for et mikrobryggeri, da en eksperimentel tilgang netop tager roret. Samme tilgang skinner igennem ved deres andre øl.

Flying Couch Brewing har som andre bryggerier, fx Bad Seed Brewing og Alefarm Brewing, historik med at hylde musikere ved navngivningen af deres specialøl. Et eksempel her er øllen Æ flyver i en rumkabine, Men æ vil hellere sidde o en strand å grine, der var en 5,7 % ABV New England IPA, hvis navn er en reference til folkemusikeren Johnny Madsen fra Thyborøn. Øllen var tørhumlet bl.a. med den australske Galaxy-humletype, der giver aroma af citrus, fersken og passionsfrugt. Ved at lade humlen få lov at sprede sine aromastoffer uden for urtkogning, følger der ikke ekstra bitterhed med.

Ølcollabs med Danmark og udlandet

Samarbejder med andre mikrobryggerier er det også blevet til, både danske og udenlandske. Måske ikke så overraskende har mange af de her collabs mundet ud i flere tørhumlede øl, men Flying Couch Brewing har også lavet ølcollabs med fermenteringen som omdrejningspunkt. Blandt øl kan nævnes:

  • Soul Food m. ÅBEN, en stout lavet med kaffe (lyder det bekendt?), macadamianødder plus chokolade, der havde lav alkoholprocent, men efter sigende bød på en meget varieret smag.
  • Zoomies m. hollandske Brouwerij Frontaal. Øllen var en IPA gæret med kveik, der inden for ølbranchen har fået ry for at gære hurtigt og kunne sætte skønne aromaer af ester i omløb.
  • What The Water Wanted m. britiske Wylam Brewery og humleproducenten Simply Hops, en 6 % ABV tørhumlet øl, hvor det var humlesorterne Chinook og Centennial, der trådte i fokus.

Maskleverandør til lokal containerfarm for fårekyllinger

Som en sjov fortælling har Flying Couch Brewing på det seneste været bidragyder i projektet InUrban under Bugging Denmark, der de sidste par år har haft en containerfarm kørende i København NV, hvor der blev avlet spiselige fårekyllinger. Projektet fik økonomisk støtte af Landbrugsstyrelsens Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram til at fremme fortæring af fårekyllinger, der er rigere på B12-vitamin og protein end kødet i køledisken, og avlen af hvilke skåner klimaet for en del CO2.

Krybene skulle have næring, gerne i en form hvor bæredygtighed og cirkulær økonomi kom ind i billedet. Her trådte Flying Couch Brewing til og gav projektet mask fra brygning, der ellers ville være endt på forbrænding. Det kunne fårekyllingerne så gumle på i deres container sammen med andet madaffald. Historien viser, at små bryggerier sidder med ressourcer, der kan komme andre til gode.

Find Flying Couch i vores håndplukkede boxes