Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 27. juli 2024

Scroll to top

Top

Dry & Bittter Brewing Company

Dry & Bitter: Øllet du kender fra Fermentoren

Gennem flere år har ølbaren Fermentoren haft base på Halmtorvet, Vesterbro i København. Alle barens øl kommer i dag fra Dry & Bitter Brewing Company, hvilket ikke er så overraskende, da barens ejere også stiftede mikrobryggeriet. Søren Parker Wagner og Jay Pollard startede Dry & Bitter op i 2015 med det primær mål at lave øl til Fermentoren i København samt dens kortlivede offshootbar på Nørregade i Aarhus. Ved opstarten var det idéen, at brodden af Dry & Bitters fokus skulle være på amerikanske øltyper, herunder IPA, DIPA og stouts, samt fadlagrede øl og surøl gæret med brett.

Bryggeriet rykkede ved sin opstart ind på Borupvej i Gørløse, hvor Dry & Bitter så blev en del af Ølkollektivet skabt af Ølsnedkeren og Brøggeren kort før. Her delte de tre faciliteter for en stund. I dag er Ølsnedkeren flyttet, men andre mikrobryggerier er kommet til, fx Gamma Brewing Company.

Køb Dry & Bitter Brewing som en del af vores populære Boxes

Brygger til spillesteder og tørstige cyklister

Fadøl var første prioritet ved Dry & Bitters spæde opstart, naturligt nok for at kunne levere til Fermentoren. Hurtigt begyndte deres øl på dåser dog at komme på markedet, hvor de har profileret sig ved at samarbejde med mikrobryggerier, musikere samt spillesteder. Et udslag af sidstnævnte er øllen FLEA BITE, en IPA skabt til salg hos Loppen på Christiania som en eksklusiv øl at få i barens regi.

Mikrobryggeriet har også været med til aktiviteter under Danske Ølentusiaster, bl.a. ved at være ét af stoppene på foreningens Tour de Bière, hvor cyklister pedallerede under den danske sommersol for at smage øl forskellige steder. Berusede cyklister kunne på den facon væde ganen hos bryggeriet.

Går hårdt ind på kettle souring af øl

Ved siden af de aktiviteter har Dry & Bitter taget fat om udvikling af produktionen, hvor de i dag har mange af deres æg i den kurv, de kalder deres sour program. Bl.a. ved at lave frugtige øl med kettle souring, altså en slags blandet fermentering, hvor fx mælkesyrebakterier får frit spil til at syrne urten i kedlen, før den almindelige gæring så finder sted ved brug af Saccharomyces eller andre gærarter.

Resultat er øl med syrlige smagsprofiler, men det er ikke den eneste tangent, Dry & Bitter kører på, for de stræber ofte efter at have øl, hvor humlen virkelig kan smages. Faktisk er det ifølge dem selv målet at brygge nogle af Europas bedste øl på den front, og nye øl har de hele tiden under opsejling.

Garvede stiftere inden for ølbryg og bardrift

Stifterne bag Dry & Bitter skulle ikke lære sig selv op fra bunden, når det gjaldt brygning af deres fine specialøl. Søren Parker Wagner kom fra en fortid som brygmester ved Nørrebro Bryghus og havde på tidspunktet for Dry & Bitters start haft gang i Croocked Moon Brewing, et kontraktbryggeri.

Samtidig ejede han Fermentoren sammen med Jay Pollard. Helt indtil lanceringen af Dry & Bitter jobbede han som underviser på Tårnby Gymnasium & HF. Nu brygger han på fuldtid og står for drift af bryggeri plus bar sammen med Jay Pollard, hvis faglige ballast består i at have læst forretning og markedsføring på det australske Southern Cross University. Duoen har bygget Dry & Bitter op til at være et dansk ølmærke med bred appel og medvirket til at gøre Ølkollektivet kendt Danmark over.

Sætter frugtig IPA i verden med europæiske venner

Samarbejder med andre bryggerier er der blevet mange af for Dry & Bitters vedkommende. Listen er stor og tæller både danske og udenlandske bryggerier, men fællesnævnere er IPA’er. Fx har Dry & Bitter lavet en stribe øl med det Manchester-baserede Cloudwater Brew Co, heriblandt de fire imperial IPA’er Mobile Speaker, Mobile Speaker Blue, Mobile Speaker Red og Mobile Speaker Grey.

Længere mod syd blev triple IPA’en HÆRDER & HÆRDER til ved en fælles indsats mellem det danske mikrobryggeri og spanske Garage Beer Co, der ligger i Barcelona. Som det er standarden for en triple IPA, havde den fyldige øl et højt alkoholvolumen på 9,5 % og bød på bitter, men også frugtig smag.

Hvad Norden angår, har Dry & Bitter lavet øllen Hop Magic med Amundsen Bryggeri i Oslo og Dugges Bryggeri i Landvetter, Sverige. Tropisk, juiceagtig aroma blev udforsket i det her skandinaviske bryg.

Find Dry & Bitter-øl hos Bottle&Can

Var det noget med en af Dry & Bitters lækre specialøl? Du kan prøve, hvad vi ser som deres bedste varianter i Bottle&Cans smagekasser, hvor du finder det københavnske mikrobryggeris øl sammen med dåser fra andre danske bryghuse. Find nye, frugtige og til tider stærkt humlede smagsoplevelser i regi af bryggeriet, og lær at skelne deres øl fra andet mikrobryg lavet med samme prøvende tilgang.