#tuesdayGT V: Bluecoat Bladguld Bling
På denne tirsdag skal vi kigge nærmere på en amerikansk gin. Den er fra Philadelphia og er et godt eksempel på den “nye” bølge af utraditionelle amerikanske gins. I Europa har vi været vant til de mere konservative London Dry varianter, men amerikanerne vil noget andet!
Bluecoat American Dry Gin bliver destilleret på kobber pot stills med økologiske botanicals som enebær og masser af citrus. Der benyttes ifgl. Bluecoat en utraditionel blanding af citrusskal, som de betegner som stilén indenfor American Dry Gin. De nævner selv citron og appelsin, men den sidste type citrusskal er hemmelig.
Prøv også: Flere TuesdayGTs
Så vidt jeg ved findes ginnen ikke i en dansk butik endnu, men støder du på den i udlandet så køb, køb, køb! Mit eksemplar er købt i Spanien. (Google “comprar ginebra bluecoat”, så skal du se. Husk at netkøb skal anmeldes til SKAT…).
Når man smager den neat bliver man bombarderet med lækker kraftig citrus og en krydret enebærsmag som i første indtryk står i baggrunden, men fornemmes som mere rund og sødlig end vanlige London Dry’s. Jeg fornemmer appelsin hver gang jeg smager den, men det kan være en blanding af både citron og lidt sødme fra de rødder der er brugt. Man har her en gin der både med sin bløde mundfornemmelse og friskheden fra citrus vil behage mange.
Fever-tree tonic var det åbenlyse valg til denne gin efter min mening. Er man i tvivl om hvilken tonic der skal bruges til en given gin, går man aldrig galt i byen med Fever-tree (bare hold jer fra deres light udgave, den smager som at stikke tungen ud af vinduet).
Til denne G&T har jeg faktisk valgt at undlade en garniture fuldstændig. Det er måske lidt kedeligt, men jeg vil foreslå at starte med at smage den uden garniture – og så herefter skænke endnu én med et stykke citronskal eller appelsinskal. To G&T’s er bedre én i hvertfald.
Inspireret af den flotte ginflaske med guldskrift på, valgte jeg dog at give den et drys bladguld – bare for synets skyld. Prøv det til en fest og glæd dig over gæster med bladguld i hele kæften!
Uden at jeg skal reklamere alt for meget for min sprutblog, så vil jeg anbefale dig at prøve en Dry Martini med Bluecoat. Det er gode sager!
Stik os en kommentar-
Sprit og Co distribuerer den også….. :)
-
Det ser da ud til at den kan købes i Danmark?
http://hilleroedvinkompagni.dk/gin-238/bluecoat-american-dry-gin-47-alk-70-cl-p2422
Comments