Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 8. september 2024

Scroll to top

Top

2 kommentarer

Test: ØNSK-kaffe – Er et kaffe-abonnement det nye sort?

Test: ØNSK-kaffe – Er et kaffe-abonnement det nye sort?
Gastromand

I vores samfund går det hurtigt – alt skal være nemt og hurtigt at gå til. Flere markeder tilbyder en service hvor forbrugeren kun skal tage stilling til deres køb én gang – en abonnementsløsning. En gang var det kun grøntsags- og frugtkasser men idag gælder det også vin, øl, skønhedsprodukter, kaffe, dyrefoder og sikkert meget mere – alt skal helst være “on demand”, på dine præmisser og halleluja for det da! Dette indlæg handler om Andreas og Rasmus, som begge har en drøm om, at levere premium økologisk og bæredygtige kaffebønner fra det vulkanske højland i Nicaragua til dig via af et kaffeabonnement…

Lavet i samarbejde med ØNSK-kaffe

Danmark er en kaffedrikkende nation og mange er kræsne med deres valg. På Gastromand drikker vi faktisk lidt af hvert, og for mig som Familiefar er det meget afhængig af tid og sted. Er det en uge hvor jeg bor på Vesterbro tager jeg gerne forbi Prolog i Kødbyen og får en god kop kaffe. På arbejdet drikker jeg Enzo kaffebønner fra vores mange ganske fine maskiner. Når jeg bor i Aalborg med mine tøser og står op flere timer før dem drikker jeg Nescafe for det ikke skal larme for meget hvis jeg tænder mit monster af en kaffemaskine fra ZegoTech med god kværn og et hav af indstillinger. Så jeg kommer vidt omkring.

Eco Mini Espressomaskine…

Hårde prioriteringer i livet

For tiden går jeg meget efter hele bønner, da jeg netop har en ret god maskine. Derfor er det også oplagt for mig, at have et abonnement, da jeg egentlig helst vil slippe for at tage stilling til for mange ting i hverdagen. Årsagen er simpel – min gennemsnitlige arbejdsuge ligger på 60-70 timer og så har jeg 3 piger og vil gerne træne 5 gange om ugen – derudover vil jeg gerne være Gastromand og nyde livet – det kræver nogle ret hårde prioriteringer – en af dem er fx at andre tager sig af mine kaffe-beslutninger. Det er lidt luksus, men det er rart at have denne frihed.

Der blev drukket meget kaffe denne dag…

Holdet bag “ØNSK-kaffe”

ØNSK er en kaffevirksomhed, som importerer premium kaffebønner fra det vulkanske højland i Nicaragua. Herfra sendes de direkte til Danmarks, hvor kaffen ristes, pakkes og sendes ud til dig. Firmaet er stiftet af Andrea og Rasmus og deres ide udsprang af en rejser i Mellemamerika og Afrika, hvor de blev stødte over at se, hvordan de konsumentgoder vi importerer i den vestlige verden ikke tilgodeser den slid og ihærdighed, som bønderne lægger i deres produktionen. Det kan man et rigtigt mindset.

Andreas og Rasmus fra ØNSK-kaffe…

Derudover er de naturligvis begge meget passionrede kaffedrikkere som ligesom os elsker en god kop kaffe. De er begge højtuddannede – Andreas Kirk Hedegaard er fra Thy og har en HA Pro. fra CBS. Han har tidligere udviklet og undervist i opdrætssystemer til kvægavlere i Zimbabwe. Rasmus Ditlev er fra Lejre og har en HA Pro. fra CBS. Han har tidligere arbejdet som barista i eget firma – Ditlevs Kaffe du måske kender fra tidligere. Det er idag en del af ØNSK.

Hvad tilbyder ØNSK?

Andreas og Rasmus tilbyder et abonnement som enten er espresso eller kaffebønner. Dit valg spænder fra 2×250 gram om måneder til 149 kr. og helt op til 2 kg (1500 gram + 500 gram) kaffe om måneden til 449 kr. Du kan også vælge 500 gram + 250 gram og 1000 gram + 500 gram – hvad betyder det så? 250 gram kaffe? Ja ser du – det har Andreas og Rasmus faktisk oversat til dig. For mit vedkommende ved jeg, at jeg “kun” drikker disse bønner i den uge jeg er i Aalborg, og at jeg drikker to kopper hver morgen – en for at komme i gang og én til bilen – altså espresso! Det betyder så 2×250 gram.

Læg mærke til “kopperne” som viser hvor mange kopper fx 250 gram svarer til…

Bestiller du et år vil du få 12 forskellige månedens kaffer samt en af de “faste” som du kan se længere nede i indlægget – her vælges mellem Corcasan (gul) eller Francisco Blandon (blå) – easy-peasy

Sådan vælger du din kaffe på ØNSK…

Månedens Kaffe…

Kaffe- Kaffe – Kaffe

Lad os kaste et blik på det udvalg ØNSK-kaffe har. De har været lidt smarte, de har nemlig givet de forskellige typer i deres sortiment farver. Grunden til det er smart er, at du sikkert ikke kan huske om det var “Francisco Blándon“, “Leonel Valladares” eller “Corcasan” som du har ret vild med – men du kan med garanti huske om det var “den blå”, “røde” eller “grønne” osv. Den første jeg smagte var den blå eller Francisco Blándon som den faktisk hedder.

“Den Blå” – Francisco Blándon…

“Den Blå” – Francisco Blándon

Det er den jeg drikker nu – jeg skifter lidt mellem espresso og mellemristet kaffe som passer til den “almindelig” kop kaffe på 150 ml. Årsagen er, at jeg er velsignet og har flere kaffemaskiner, så der er muligt at lave lidt af hvert. Smagsmæssigt er Franciscos Blándon kaffe en fyldig og kraftig og med noter af cremet mørk chokolade, hasselnødder og rørsukker.

“Den Grønne” – Leonel Valladares…

“Den Grønne” – Leonel Valladares

Leonel Valladares er navnet på ejeren af en lille økologiske kaffegård “Santa Prisca” hvor han har boet der i 42 år – her snakker vi passion folkens! Leonel er en landmand med traditionelle principper. Han mener sprøjtemidler ikke er nødvendigt for en god kaffeproduktion. Nøglen til at drive en bæredygtig økologisk kaffeproduktion ligger i omhyggelig planlægning af de økologiske gødningsmidler, han selv laver på gården. Andreas fortalte mig, at de køber næsten 60 % af hans samlede produktion – det er flot! Om det er historien der gør, at jeg holder mest af denne kaffe ved jeg ikke, men jeg er vild med dens sødmefulde noter og afslutningen der minder mig lidt om chokolade.

“Den Røde” – Corcasan..

“Den Røde” – Corcasan

Corcasan eller den røde var den sidste jeg smagte og drak. Den har en frisk syrlig og har du en maskine som mig, der kan øge antallet af bønner og dermed også styrken så kan det faktisk godt blive for syrligt. Derfor anbefaler jeg, at du kører den på laveste styrke, så får du nemlig nogle langt bedre noter fra og en flot eftersmag af lys chokolade og nødder.

Og der blev drukket meget espresso… What a rush!

Tilbage er det vist bare at sige skål i kaffe og ja, whisky som naturligvis også kan indtages til kaffen. Du kan løse mere om ØNSK-kaffe her og deres abonnementer her. God fornøjelse.

 

Stik os en kommentar

Kommentarer

Smid en kommentar