1. Jo, du kan så – få den i en økologisk udgave!

Blåskimmel – tjek. Danbo – tjek. Havarti – tjek. Hvidskimmel – tjek. Mozzarella – tjek. Salatost – tjek. Eller et niveau dybere i typevariationen: Blød, cremet og kraftfuld trippelfløde-rødkit – tjek. Parmesan-lignende umami-intens, moden og dyb ost – tjek. Og helt derud, hvor ostekragerne begynder at vende: Dyrisk og kompleks brie af gedeost – TJEK! Du må simpelthen længere ud på landet med din historie om, at det ikke er til at opdrive en bræt- og bolleværdig ost i en økologisk udgave. Nej, din lokale Netto har måske ikke hele toppen af den danske øko-ostepop i fast sortiment. Men har du hørt om en osteforretning? Eller et mejeriudsalg? Eller bestilling via det der drønsmarte internet? Kom i gang!

2. Kål på steroider. Sæt umamiturbo på din grøntsagsret med moden ost!

Tang har det. Svampe har det. Sojasovs, tomater og lufttørret skinke har det. Men fatter du egentlig, hvor meget naturlig umamismag, en moden økologisk ost har? Vellagrede udgaver af både gule og blå oste er blandt verdens allermest smagsintense fødevarer, og den intensitet kan du overføre til saucer, supper, sammenkogte retter og alle andre kulinariske frembringelser, som trænger til et boost af kraft og dybde. Særligt gavnligt er ostens kødfulde glutamattilskud til rene grøntsagsretter, som er i risiko for at fremstå lidt for ferske og lette og smagsneutrale. Osten giver bund og sætter retning. Så fatter kan blive orn’li mæt. Ikke-økologiske oste bliver selvfølgelig også umamiintense med alderen, men et friskt skud fra hoften er, at 80 % af Danmarks mest umamirige oste skal findes blandt de økologiske.

3. Du fatter slet ikke, hvor fedt det er at drikke te til ost!

Frugtig hvidvin, siger du? Portvin? En velristet maltøl? Niks. Ingen af delene stikker en kop velbrygget te, når det handler om at matche de fleste gode oste – økologiske såvel som ikke-. Et gastronomisk “match” opstår, når to mad- eller drikkevarer, som man nyder i umiddelbar forlængelse af hinanden, formår at lægge nye dimensioner til smagsoplevelsen og gøre den bedre, end de to elementer ville kunne hver for sig. Både frugtte og grøn te har aromatiske noter, som komplementerer ostens egne, og så har en friskbrygget te en superpower, som meget få alkoholiske drikke har: Den er varm! Teens varmeenergi øger temperaturen i mundhulen, og ostebidden smelter derfor effektivt og distribueres hurtigt til aktivering af alle mundens smagsreceptorer. Varmen forårsager samtidig er accellereret fordampning af aromastoffer, som katapulteres op i næsehulen. Kombinationen er en ostelækker smagseksplosion, som ingen kold drik kan hamle op med.

4. Nej, du kan ikke smage, at osten er øko!

“Man kan virkelig smage, at den er økologisk,” som du plejer at sige, når du bryder en solid luns af endnu en stor gul fastost sidst på aftenen. Men nej. Det kan du ikke. Ikke engang en professionel affinør – ostemodner – eller en mejeriingeniør ville kunne blindsmage, om en ost er økologisk eller ej. Når osten er færdigmodnet og spiseklar, har bakterier omsat mælkesukkeret, og enzymer har nedbrudt store dele af ostens protein og fedt til mindre de bestanddele, som definerer ostens smag. Ostemælkens smagsnuancer er for længst overtrumfet af de magtfulde nedbrydningsprocesser, og ostens udtryk er nu defineret af den mejeritekniske og håndværksmæssige behandling over tid. Der er ingen særlig smag af det, der tillader en ost at blive certificeret som “økologisk”. Basta!

5. Nope, de fleste danske malkekøer kommer ikke på græs. Men alle de økologiske gør!

Ja, det ER et smukt billede, du har for dit indre blik, når du tænker på det der”landet”. Du grønne skov, du glade lærke og alt det jazz. Og på marken står koen og tygger drøv efter en lang dags pivsaftig kløverfest under åben himmel. Hvad du ikke har fattet er, at det scenarie kun er realistisk for omkring 25 % af Danmarks kvægbestand på 1,5 mio. dyr. De resterende 75 % tøffer rundt i store løsdriftsstalde, hvor de også har det fint. Men himlen ser de ikke. Det gør til gengæld 100 % af landets økologiske køer, som ifølge reglerne skal have adgang til udeareal året rundt og førnævnte saftige kløvermark fra april til november. Og selvom du ikke kan smage økologien, så kan du faktisk se på osten, at køerne har været på græs. Græssets indhold af betakaroten giver nemlig osten en dyb gul farve, som den ikke har om vinteren. Man må gerne synes, det er en lille smule ekstra lækkert!