Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

17 Comments

Chicken gumbo med krydret pølse

Chicken gumbo med krydret pølse
Gastromand

Denne ret har egentlig to vigtige elementer – kreoler-krydderi og ”roux”, som vi vender tilbage til senere. Jeg har aldrig været rigtig inspireret af det sydamerikanske køkken før jeg stiftede bekendtskab med Jamie Oliver i USA og afsnittet ”Are You Hungry Tonight” med Brødrene Price. Efter at have kastet mig over retten en herlig søndag, synes jeg dog at have ændret mening – det er simpelthen en fed ret!

 

Chicken gumbo med krydret pølse

4.50 fra 4 stemmer
Antal: 6
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

Kreoler-krydderi

  • 2 1/2 spsk paprika
  • 2 spsk salt
  • 2 spsk hvidløgspulver
  • 1 spsk løgpulver
  • 1 spsk. sort peber
  • 1 spsk cayennepeber
  • 1 spsk tørret oregano
  • 1 spsk tørret timian

Gumbo

  • dl olie jordnøddeolie er bedst
  • dl mel
  • 2 store løg hakkede
  • 2 grønne pebre hakkede
  • 4 stængler blegselleri hakkede
  • 4-6 fed hvidløg hakkede
  • Ca. 1½-2 liter hønsebouillon
  • 2 laurbærblade
  • 4 spsk kreoler-krydderi efter smag
  • 1 tsk tørret timian
  • Salt og friskmalet peber
  • 1 stor kylling skåret i passende stykker
  • Ca. 800 g god røget pølse skåret i passende stykker
  • 1 bundt forårsløg hvoraf man bruger den hakkede, grønne top
  • Et bundt hakket persille
  • Lidt olie til bruning

Sådan gør du

  • Kyllingestykkerne krydres med krydderiblanding og evt. ekstra salt og peber og brunes hurtigt i lidt olie. Pølsestykkerne brunes ligeledes, og kødet sættes til side.
  • Så kommer vi til den såkaldte “roux”, som er meget typisk for det kreolske køkken. Det er sådan set det samme som vores ”opbagning”, men med olie i stedet for.
  • I en stor tykbundet gryde varmer man 1½ dl olie op og tilsætter melet. Nu gælder det så om at bage melet af under konstant omrøring over medium varme, indtil massen er nøddebrun. Forlad den ikke! Og lad den ikke blive for mørk!
  • Når den rigtige kulør er opnået, tilsætter man grøntsagerne og steger dem under omrøring i ca. 4-5 minutter. Så tilsættes bouillon, kylling, pølse samt krydderier, og man koger det for svagt blus i en times tid. Fedtet skummes af, og man tilføjer det grønne af forårsløgene og persillen.
  • Det gør ikke noget, hvis retten simrer længere, så fortvivl ikke, hvis din planlægning skrider. Den er videre endnu bedre dagen efter.
  • Server ris og groft brød til.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!


Det her er en herlig ret, og ja det er sgu en rigtig manderet, som passer både til vinter og sommer også selv om den er krydret – på den rigtig amerikanske måde. Den passer glimrende til en stor spand fyldt med isterninger og kolde budweisers til.

Tak til Jamie og Price for inspiration.

Velbekomme

Stik os en kommentar

Comments

  1. Kim

    Med eller uden låg?!

  2. Line Storm

    5 stars
    Helt out standing opskrift.
    Virkelig dyb og fantastisk smag!
    Jeg brugte kålpølser fra Slagter Lampe og det fungerede super godt.

  3. Christoffer Mortensen

    Hej Gastromand
    Kan du løfte sløret for hvad du anbefaler af krydret pølse? Hvilken slags, mærke eller noget i den retning?

    En stor fan

    /Christoffer

  4. Hjorten

    Et tip,

    Jeg har haft stor succes med at bruge en god kvalitet spegepølse i stedet for kålpølser, som jeg synes giver for lidt med både smag og konsistens.
    En hanegal okse eller hvidløgsspegepølse eller lignende skåret i tern er helt fantastisk.

    Frisk eller frossen okra kan som regel købes hos grønthandlere eller asiatiske supermarkeder. Smagen er lidt i retning af squash, og det giver et dejligt autentisk feel. Svits dem på panden, så forsvinder den slimede konsistens, eller hæld dem bare direkte i.

    • Hej Hjorten – det lyder lidt spøjst med spegepølse, men så igen – det er jo ikke anderledes en kålpølse reelt! Jeg har faktisk undladt okra men retten skal laves igen snart hvor der også skal nye billeder på, så må jeg lige gøre lidt for at få det med! Tak for kommentaren!

  5. Madøret

    Hej! Som altid fede opskrifter herinde!
    Krummer dog tæer over at cajun-og creolstyle cooking her omtales som sydamerikansk mad…
    Det er sydstatsmad… sydamerika er lande som Colombia, Brasilien, Peru osv. som også har meget lækkert at byde på, men næppe gumbo og andre afrikansk inspirerede retter som man har udviklet i New Orleans.

    • Tak Tak – men for helvede den er gammel og sikke et billede – ikke helt nutidens standard – men dejligt du kan lide den! Og ja – det fra New Orleans – hvis jeg har skrevet andet var jeg fuld :-)

  6. JesperK

    Hej

    Bare et hurtigt spørgsmål. Er det rigtigt forstået at man først krydrer kødet med kreoler krydderiet og så senere kommer resten af dette Krydderi med i retten senere (i step 4)?

    Mvh, Jesper

    • Hej Jesper – beklager det sene svar :-) Det står lige underligt, men nej – alle kreoler krydderier bruges til pølsen og kylling – med “krydderier” i punkt 4 mener jeg faktisk blot “salt og peber” – det skal bare smages til om nødvendigt…

  7. Mikkel

    Er ingrediens listen ikke planket direkte fra brødrene Price?

    • Hej Mikkel – læs indledningen :-) jo og Jamie Oliver, dog ikke helt, de bruger fx okra og en lidt anden fremgangsmåde, fik du det lavet?

  8. Hej Peter – ingen problemer, du kan vælge at gå til en slagter og bestille nogle gode kålpølser, hvis du hellere vil have nogle, som er lidt billigere, så har fx Rema faktisk nogle gode kålpølser, mener de koster omkring 30 kr. for 5 stk, de er godt krydrede og røgede, så det passer godt til retten, ellers har Løgismose også nogle forskellige som kunne bruges, Netto forhandler dem – god jagt!

  9. Peter Sejlund

    Jeg kunne også godt tænke mig, at vide hvilken slags pølse det er man skal gå efter? Hvis der er nogle som har et forslag eller forhandler der ligger i Aalborg ville det være perfekt :)

  10. JBaun

    Jeg skal til og igang med at lave den her lille sag for en gruppe venner, men jeg er lidt i tvivl om hvad pølse jeg skal på udkig efter, nogen der har nogle foreslag og evt købested?

  11. Godmorgen Anders – det er godt spottet – okra (eller slimet stivelsesmiddel) som man også kunne kalde det hører jo oprindeligt til, men min ellers nok så velassoteret Rema1000 i Storvorde måtte melde pas.

    Godt tip med øllet – ellers kunne Molly Dookers The Boxer også klare denne ret!

  12. Gumbo er herlig, men synes der mangler lidt okra til at binde det hele sammen og give det sidste pift. Kreoler-krydderi blandingen giver et herligt spil i munden, når det er kogt ud sammen med velsmagende råvarer, og eg overpøsning af tabasco gør også godt.

    Du kaste dig ud i en gang jambalaya – også en gudespise!

    Og istedet for den klæge Budweiser ville jeg give den gas med en god (over)humlet US IPA, det både renser og kan smages når den står på NO style food!

Submit a Comment

4.50 from 4 votes (3 ratings without comment)

Opskrift Vurdering