Øl har overraskende stor betydning hos det irske folk. Det er meget normalt at nyde øl på lokale pubs eller blot i al almindelighed – og ja det gør vi jo også i Danmark bevares. De sidste dage har jeg besøgt flere bryggerier og Pubs end jeg kommer til de næste mange år i Danmark!

Efter førstedagens indtryk er det tid til at ramme nogle bryggerier. Det første bryggeri vi besøger er Franciscan Well, som så mange andre er et gammelt bryggeri. Munkene bryggede øllet, hvor de brugte vand fra en brønd, som eftersigende var hellig og kunne heale sygdomme. Dermed blev øllen naturligvis også hellig og derfor måtte den drikke i tide og utide – egentlig var de ret smarte de munke! Vi bliver vist rundt af Tom som er brygmester, som er stolt af deres bryggeri, imens han gennemgår detaljer om brygningen, som jeg alligevel står af på stikker jeg af og bemærker, at de har en stor stenovn mit i deres gårdhave, da jeg så ser skiltet om at de serverer nybagte pizzaer til en pint hver aften er jeg solgt – det skulle vi altså have i Danmark!

Franciscan Well smider ca. 320.000 flasker øl afsted hvert år og vil gerne eksportere, men helst til lande med statskontrolleret alkohol import – hvilket jo dømmer Danmark ude. Tom forklarer, at der er for mange ”cowboys” rundt omkring – jeg tænker ved mig selv om det er de gamle Vikinger, som var for hårde ved Irene for 1000 år siden, da vi besatte dem?

Skidt også med det, jeg smutter i baren, hvor jeg finder nogle interessante øl. Pale Ale lagret på nye Jameson Fade – Tom byder mig et par stykker, som jeg smider i tasken, de skal deles med svigerfar når jeg rammer Danmark igen.

Så gå turen til den lille by Kinsale, som er byen du skal tage til, hvis du vil spise godt uden for Dublin. Den har kun 4500 indbyggere, men er virkelig charmerende med sine mange små farvede huse. Vi besøger Charles Fort, som er en gammel fæstning, der i tidernes morgen har beskyttet Irland imod fjenderne. Efter en længere rundtur, hvor jeg lige må kæmpe lidt for at overleve uden wi-fi kommer vi til frokosten!

Vi skal på Bullman Pub, som er en af de bedste spisesteder i ”Pub-regi” i Irland. Det er svært at vælge på menuen, da der både er friskgrillet tunsteak og sværdfisk, men jeg spørger tjeneren pænt om hans anbefaling og understreger, at det skal være irisk! Han tøver ikke og anbefaler mig deres ”Seafood Chowder” med en tør lokal cider til – jeg er game. Hvis du kommer på disse kanter, så synes jeg du skal overveje denne Pub, mere autentisk og lokal bliver det ikke!

Efter en kort pause kommer tjeneren med maden, det er satme i orden, muslinger, kulmule, torsk som retten består af, den tørre cider passer glimrende dertil. Jeg har udsigt ud til bugten hvor Kinsale ligger omgivet af grønne bakker – der er simpelthen smukt her.

Efter frokost, hvor mit ”afternoon dip” for alvor sætter ind besøger vi. ”Blacks of Kinsale Brewery” hvor vi bliver mødt at Maudeline som er den ene ejer af bryggeriet. Yderst passioneret kvinde, som blot gerne vil lave amerikansk inspireret Pale Ale.

Vi bliver vist rundt og budt på øl i rigelig mængder imens hun lystigt forklarer om processen. Jeg ser frem til en lille lur, men der står lige lidt ekstra sightseeing på programmet, så i stedet for bliver det til en lystig gåtur i Kinsale. Jeg laver dog en lille ”Houdini” og dribler i supermarkedet efter lidt forsyninger og går på hotelværelset. Nå, ja – må nok hellere lige huske dette billede, det er sgu vigtigt:

Aftensmaden skal indtages på den bedste restaurant i Kinsale – Jim Edwards, som er godt fyldt med glade og lettere højrystede Irere. Menukortet er igen svært at vælge på, der er så meget lækkert fisk og da fjorden ligger 100 meter fra os vælger jeg fyldte Blåmuslinger, bagt Laks med bearnaise og en diskret Æbletærte med custard og vanilieis.

 

Jamen igen – det er fucking awesome, det er herreportioner men alligevel med repsekt for kvaliteten. Alt er med lokale råvarer, og det er uden, at der skal reklameres for det, sådan er det bare. Desserten er en bombe og et virkelig velvoksent stykke, men ingen sag for Familiefaren, så jeg er endnu engang mæt og tilfreds.

Træt, mæt og små tipsy efter en dejlig irisk whiskey – for de interesserede en limited udgave af Jameson  – rammer jeg hotellet igen, fyldt efter en god dag med oplevelser! Mine tanker går lidt på forskellen på bryggerierne, deres tilgang til omverdenen hvilket vil fylde en del i mit sidste indlæg om Irland.

Som Maudeline på Blacks Of Kinsale Brewery sagde: Vi har indset, at vi ikke kan lave vin, så vores svar på vin er øl! Hvad synes du om irisk øl? 

Stik os en kommentar