Gastromand går til filmen #3: Nuggets & Chili Bacon Cheese dip
Så er vi nået til take tre af vores lille “Gastromand goes movie”! Dette er et påfund af Eksilsønderjyden, som har ladet sig inspireret af Familiefaren, som lavede nogle “Homemade Nuggets” for at vise, at de faktisk er bedre end dem fra diverse fastfood-kæder…
At Eksilsønderjyden har gjort den lysår bedre siger vi ikke noget om, så stiger det ham sgu bare til hovedet! Men når vi nu er ved det, så er det lidt en ambivalent ret den her. Reelt så er inspirationen jo hentet på fastfood-kæder som McDonalds, hvilket ikke er særlig Gastromand-agtigt – men alligevel er det bare så svært ikke at elske en ret som denne, hvor man tager fastfood og giver det en omgang kærlighed og smag!
Det bedste er sådan set tilbehøret – Chili Bacon Cheese dip, som er helt ustyrlig lækker! Så rig, tyk og fed, at selv solens skarpeste stråler ikke kan gennemtrænge den – hvis du på nogen måde døjer med forhøjet blodtryk, så skal du faktisk lidt advisere din læge inden du indtager den! And that’s a fact! Nå, jeg havde vist lovet Webmasteren dette billede forblev i vores arkiv, men jeg kunne simpelthen ikke lade være – lidt selvironi skal man sgu have. Enjoy…
Du kan se hele opskriften her og besøge Youtube-siden for “Mig & Min Mad” for at se resten af vores udskejelser på video her. God fornøjelse!
Stik os en kommentar
Comments