Berlin Cityhack Dag I: Oktoberfest Tim Raue og tømmermænd
Familiefaren og hans bedre halvdel er inviteret til Berlin hvor byen skal hackes to the max! Spies har nemlig et nyt koncept som hedder “Cityhack” – inspireret af Lifehack, som du sikkert kender. Missionen var simpel: Hack Berlin and get out – you have 48 hours, this post will self-destruct in 10 seconds…
Der bor ca. 3,5 mio indbyggere i Berlin, den var engang opdelt Øst og Vest, hvilket stadigvæk kan ses og mærkes, de laver øl og resten må du lige google dig til – fair nok? Så ruller vi!
Spies har sørget for, at jeg og konen har 48 timer i Berlin, hvor vi har til opgave, at stykke en guide sammen til dig, som muligvis får samme ide – nemlig at lave et – ja lad os bare kalde det hvad det er – romantisk getaway. På de 48 timer, nåede vi at se store dele af byen, trave i alt 17 km, spise på byens – måske landets bedste restaurant, opsnuse byens absolut bedste og lidt hemmelig burgerbar, drikke øl og spise karrywurst på Alexander Platz, spise lokalt – men fanzy, se resterne af Berlinmuren, Brandenburger Tor, spise dounts på Dunkin Dounts, se Checkpoint Charlie – være glade, spændte, rørte, fulde, trætte – høje på livet og ikke mindst have tømmermænd… Forpustet? Overhovedet ikke…
Vi lander i Berlins ene lufthavn Tegel og styrer mod udgangen, jeg spørger forsigtigt min kone om vi skal nappe et tog – hvor hun kigger vagsindet på mig og ryster på hovedet – Nå ja, “Jarlen” kører jo ikke med tog tænker jeg ved mig selv, og hopper ind i Prius – som får fuld hammer gennem Berlin til vi rammer en trafikprop. Det koster mellem 26 og 28 euro med taxa fra Tegel inklusiv noget ekstra for at betale med kort på 1,50 euro (husk at sige du vil betale med Visa – ellers blive de fucking pissed!), så er tiden knap og magter du ikke tog, så hop i en taxa. Vi ankommer til hotellet på Friedrichstrasse 200 meter fra Checkpoint Charlie, så placeringen er sgu i orden. Den venlige receptionist spørger om det er i orden med en opgradering og større seng – “Si correcto!” Siger jeg med min bedste parodi af Brad Pitt i Inglorious Bastards. Vi for udloaded vores gear og efter en hurtig øl er vi klar til at gå en lille tur i Berlin. Der skal samles appetit, da vi skal spise på Tim Raue senere på aftenen, som har rygte for at være noget af det bedste Berlin og Tyskland kan præstere.
Vi går forbi Checkpoint Charlie og skyder et hurtigt billede, jeg kan ikke lade være med at blive påvirket af krigen, efterkrigen og kan mærke at historiens vingesus river mig. Vi haster videre uden kort og uden Maps – det piner mig inderligt, men min kone insisterer, så jeg sætter tempoet op – kvinderne skal jo have deres vilje ikke? Kort tid efter befinder vi os på hovedvejen “Unter der Linden” som fører til Brandenburger Tor og Alexnderplatz dog i hver sin retning.
Vi går mod første, og jeg aner en Dunkin Dounts på højre flanke da vi ankommer, hvor jeg for stillet min lyst (som ikke var et kønt syn, men lets leave it at that). Vi beundrer Brandenburger Tor og vende snuden mod Alexanderplatz som vi ankommer til efter ca. 25 minutter rask gang. Vejret er helt i top og gæsterne sidder og nyder det sidste af dagens sol med store fadøl og karrywurst – vi springer naturligvis på vogen.
Stemningen er fantastisk og flere af de ældre gæster, og her snakker vi midt fyrrene, er begyndt på den her lidt underlige støvledans, som Gynther fra The Julekalender vist var eneste der kunne slippe afsted med – underholdende er det dog. Efter en liter øl, som koster 9 euro er vi lettere beruset og tænker vi vist hellere må praje en vogn tilbage til hotellet inden den står på kinesisk og japansk inspireret michelin-mad – off we go!
Vi slentre mod Tim Raue, som ligger 200 meter fra hotellet, alligevel lykkes det os, at gå forkert – måske lidt for meget øl på Alexanderplatz? Anyways, vi bliver vist til bord i en stilren japansk-inspireret restaurant, hvor der ligger spise pinde klar til os.
Jeg har lavet god reseach og ved de har forskellige menuer 4, 6 og 8 retter samt tilkøb af en speciel signaturret som Time Raue er anerkender for – Peeking Duck Interpretation. Vi hopper på 6 retter samt denne Peeking Duck.
Min bedre halvdel er efterhånden svær at imponere. Ikke fordi hun er vanskelig, men når man har besøgt det bedste i verden henover de sidste 10 år, så skal der bare mere og mere til. Til min store overraskelses lyder der dog flere udbrud af ren glæde over disse retter, hvor jeg må indrømme at det faktisk ligger på Top 3 over spiseoplevelser.
Vi får Foie Gras med Wasabi, Sandart med 10 års lagret Soya, knasende sprød hummer med ingefær, chili og grønt, svinebryst i en form for sur/sød sauce og så bare en evindelig lang række tilpassede vine, som vi får præsenteret gennem en vinmenu.
Heldigvis er de fleste vine tyske, hvilket jeg havde håbet på. Der er også flere store franske bl.a. Josmeyer. Dog er den mest fremtrædende for mig en hvidvin, godt med alder fra Marc Parcé fra Languedoc i Frankrig den er lige nøjagtig 5 år ældre end mine 34 og er lagret perfekt. Faktisk som portvin, men helt klar og stadigvæk flot med duft og smag af blomme, sveske og abrikos.
Tim Raue bliver ved med at overraske og smider den ene visuelle og velsmagende ret ind efter den anden. Vinen kommer i samme strøm og er meget imponerende. Jeg kan kun anbefale dig, at kigge forbi Tim Raue, hvis du er på disse kanter.
Du har nok gættet, at Tim Raue ikke er billigt, men sådan er det jo typisk så snart stjerner begynder at drysse ned over restauranterne. 4 retter koster ca. 1000 kr. og 6 retter 1250 – så du bør ikke gå efter 4 retter på deres Signaturmenu, det er næsten for dyrt – ja ved godt hvad du tænker, go with the flow! Vinmenuen koster ca. 800 kr. til 6 retter. Alt i alt med 7 retter, vinmenu, lidt bobler til at starte på og kaffe som afslutning endte vi på 4700 kr. Du kan læse mere om Tim Raue på Gastropassion.
Aften afsluttes med en gåtur tilbage til hotellet, tipsy og i fremragende humør. Jeg ser frem til næste dag, hvor byen for alvor skal hackes. Jeg har støvet byens bedste Burger Joint op samt en autentisk tysk restaurant, som skulle lave en fremragende snitzel!
Hvilken er din favorit storby og hvorfor?
Stik os en kommentar-
STADTKLAUSE I BERLIN ER ET KIG VÆRD!!!
-
Lyder fedt! Det er denne ikke http://www.stadtklause.de/?
-
-
Ja, kom lige i gang med del 2. Jeg skal bruge den hemmelige burger joint du omtaler i indledningen. :-)
-
Bare rolig gutter – jeg har lavet det klar nu :-) http://gastromand.dk/berlin-cityhack-dag-2-the-burgerjoint-berlinmuren-tyskmad/ god fornøjelse!
-
-
Sikke en dejlig berlinertur.
Lige for en god ordens skyld – er indlæggeet sponsoreret af Spies?-
Hey Anonym – det kan du tro, de har klaret rejse og hotel. Jeg har så været på job så at sige og har så haft fri tøjler til at planlægge hvordan byen skulle hackes – de har ikke haft indflydelse på valg af sights og restauranter, det har de ladet os om… :-) Det var sådan set også hele ideen, om vi er mere kompetente til at finde de “hemmelige” og specielle steder skal jeg ikke gøre mig til dommer over :-)
-
Comments