Så blev det weekend – og her på Gastromand en særlig en af slagsen. Dette er nemlig weekenden, hvor vi ikke bare introducerer jer læsere for en ny kategori, Weekend-bobler, men også for en ny skribent. En ny skribent som adskiller sig væsentligt fra resten Gastromand-bloggerne, idet vi hér har fat i et eksemplar af det kvindelige køn! Hvorfor nu det? ” spørger du! Ganske enkelt fordi hun kommer til at drikke, charme og skrive buksen af os alle sammen! Sig pænt goddag til gastromændenes egen Champagnepige!

Jeg har intet problem med at starte ud med at være lidt piget på Gastromændenes domæne – man må jo bruge, hvad man har…

Så jeg er ikke bange for at sige, at jeg har mange kærligheder i mit liv (Se, hun har været i rummet i to sekunder og hun snakker allerede om kærlighed!?).
Men hey, nu kommer vi til sprutten!
Én af dem, kærlighederne, er nemlig til champagne. Samt det, der bobler helt generelt… Og det er dét, jeg skal skrive om herinde hos Baconmændene, eller hvad det er, de hedder.

Det er altid sjovt at være sammen med en flaske Beaufort – og når den er drukket, er det DIG, der er sjov

Når nogen nævner champagne, har jeg svært ved at komme udenom denne herre: André Beaufort (selvom det er hans søn Jacques, der i dag styrer vingården), importeret af Krone Vin på Østerbro.
På mange måder er den vin, jeg har valgt, Beaufort Brut, egentlig noget af dét, som jeg på papiret ikke ville jage: druesammensætningen er overvejende Pinot Noir (80%, resten er Chardonnay) og Beauforts stil er generelt til den mere sukrede, fede og eksotiske stil. (Det kan dog også være rart – jeg udelukker ingen endnu…).

 

 

Men Beaufort er også charmerende. Den er flirtende og legende. Eksperimenterende, lidt for meget og oxideret. Har stor personlighed, skifter den også undervejs i glasset, og nogle gange fra flaske til flaske (det gør den altså, Lasse).

Trivia

Huset blev grundlagt i Ambonnay, men familien har siden ekspanderet i det sydlige Champagne i det område, som hedder Aube. Her har de erhvervet sig ca. 5,5 hektar vinmarker ved byen Polisy. Jacques Beaufort stoppede med at bruge kemikalier i vinmarkerne i starten af 1970’erne, da han fik en voldsom allergisk reaktion, mens han sprøjtede markerne (kilde: Champagnebiblen, M. & M Rudolf). De omdannede derefter deres arbejde i marken til mere naturvenlige metoder, blandt andet ved selv at gøde jorden med køkkenaffald og helt stoppe med at bruge sprøjtemidler.

Faktisk var det ét af de første vinhuse i Frankrig, der officielt overgik (og blev godkendt) som økologisk landbrug. Og stilen er blevet mindre og mindre poleret siden da…

 

Nå, men hvad smager den så af?!

Som en tredje charmerende feature fremgår degorgeringstidspunktet altid på flasken. Denne blev degorgeret i juni 2013, som man kan se. (Så okay, den har ikke fået vildt lang tid til at komme sig over chokket).

Det er altid sjovt at være sammen med en flaske Beaufort – og når den er drukket, er det DIG, der er sjov. I glasset er der oxiderede æbler, stald, tro og håb, mineralitet og rugbrød, en græsset overnote, parfume, hvidfisk i béarnaise, sødme, rolige, vedvarende bobler og en saftighed og en syre, der får mundvandet i gang. Drik den før – eller okay, måske sammen med – din kæreste!

Hvad har landets gastromænd… og -kvinder i glasset en lørdag aften?

Stik os en kommentar