• Gastromand
• Den 27. december 2018
• https://gastromand.dk

Familiefaren er taget til Champagne for at drikke masser af Möet & Chandon, nye det ekstravagante franske liv, krydse fingre for, at der sniger sig nogle virkelig gamle bobler på bordet! I første indlæg var han i markerne for at se druerne, besøgte kælderen under Möet og fik styret en del af sin lyst ved at smage 1982. Dagen i dag står på besøg på Pavillon Ledoyen og morgenmad hos Louis Vuitton – mere fransk bliver det vist ikke…

Vi ankommer til romantiske Paris sidste på eftermiddagen og tjekker ind på hotellet. Jeg dribler lynhurtig ud i det pulserende liv i Paris’ gade. Der er fuld tryk på og mennesker overalt. Mit humør er helt i top. Aftenen står på besøg hos Pavillon Ledoyen som er en 3*Michelin restaurant der også fungerer som ambassadør for Möet & Chandon. Jeg har på fornemmelsen, at der er langt store flasker på køl, men jeg tør næsten ikke sætte forventningen for højt op. Inden turen blev jeg spurgt om særlige ønsker, hvor jeg for sjov bad om at smage en årgang 1961 og så få en weekendtaske fra Louis Vuitton med hjem – man må vel have lov at drømme lidt ikke?

Pavillon Ledoyen…

Tiden flyver og jeg får shoppet gaver til de 4 piger i mit liv – noget jeg forsøger at prioritere ret højt. Det har altid været en tradition for de små piger, at Far har haft gaver med hjem og den slags traditioner skal ikke brydes. Efter denne del er overstået når jeg lige at se Louvre og så er det ellers tilbage i lyntempo.

”Macoroni and Möet 2000”

Kort efter sidder jeg i taxaen med mine dejlige medrejsende og vi kører mod Pavillon Ledoyen. Vi ankommer og bliver vist rundt i restauranten og ind i deres ”show room” som ligger med udsigt til køkkenet. Her bliver der naturligvis serveret Möet – ohh yes!

Flotte bobler…

Vi dropper NV og går direkte til årsgang 2000 og 1993 – flotte årgang og imponerende at de er så livlige, sprød og fyldt med bobler. Til årgang 2000 kommer vores første ”lille” snack – ”Macaroni and cheese” – jeg smiler og udbryder ”godt tænkt”. Det er simpelt men det fungerer faktisk ret godt.

Mac and Cheese…

Til vores 1993 får vi paneret kalv og friske efterårs svampe – nok det bedste match af de to hvis du spørger mig. 1993 har en kende mere sødme og duft af karamel og grillet citrus som står godt til retten.

Kalv og efterårssvampe…

”Möet er ikke klassisk Champagne”

Vi får muligheden for at stille masser af spørgsmål til vores værtinde og jeg snakker lidt med hende om favoritårgange og om Möet produktion i det hele taget. Jeg har forberedt mig godt og er ret interesseret i at vide om hun ser Möet som ”klassisk champagne”. Selv vil jeg kendetegne dette som meget klassisk – helt stringent, blandet af alle tre druer, lagret på ståltanke, duft af citrus, grønne æbler og et sprødt udtryk – mere klassisk bliver det vel ikke? Hun forklarer, at ”klassiske champagne” er utrolig mange ting, men deres er ikke nødvendigvis i denne kategori, det rækker langt bredere og selv om deres hus er grundlagt for mere end 250 år siden ser hun dem ikke som klassiske – stilen ændres år efter år afhængig af høst og druerne er ikke nødvendigvis sammensat ens. Men så gammel en historie så tænker jeg at hun har ret.

”Verdens smukkeste og mest blærede bord”

Vi skal spise i vinkælderen hvor jeg et sekund mister mæglet lidt. De har alverdens store franske og oversøiske vine liggende – samtlige årgang af Opus One, Mouton, Cheval Blanc, Palmer og meget mere – men nu er det jo champagne det drejer sig om! 4 retter 4 flasker bobler står den på.

Tjek lige det har bord…

Jeg får øje på menuen som ligger fremme – jeg åbner det og ser til min store overraskelse at festen først er ved at starte – Vi skal smage årgang 2012 – 1992 – 1962 og 1952. Vores vært forklarer, at de gerne ville give os årgang fra ”2’erne”. Jeg er helt klar.

Udfordrende men lækker ret…

Første ret er kalvetatar pakker i papirstynde skiver af kammuslinger med hvid trøffel – skøn ret som helt sikkert bæres af tøflerne! Hertil får vi den ”unge” og sprød 2012. Jeg tænker lidt om en årgang med alder måske ville komplimentere tøflerne bedre?

Søpindsvin – kan være en kende speciel i smagen…

Næste ret er søpindsvin og det kan godt være en lidt speciel ret hvis jeg skal være helt ærlig – den skiller typisk fårene fra bukkene – men Familiefaren er klar! Jeg har spist det både på Geranium og Noma – et af stederne endda råt og det er ”an aquried taste” og en voldsom ret, hvor du skal være meget glad for fisk for virkelig at kunne nyde den. Vores 1992 er i sit es her og leverer varen og har masser af citrus i og syre til at modstå den fede fisk.

New Friends…

Så er der kunstpause og vores snak falder på bobler igen. For mig er det ret fedt, at det hele er samme producent så jeg virkelig kan gå i dybden med smag og duft fra de mange årgange vi har fået lov af smage. Jeg er blevet gode venner med nogle britter og vi snakker mad, michelin og hvordan aftenen har været indtil videre. For mig står boblerne klares og maden lidt i baggrunden, mest fordi jeg undrer mig lidt over de 3 michelin-stjerner. Mit bud er, at vores menu nok var lidt tilpasset for nogle af retterne var næsten for enkelte – i hver fald hvis man sammenligner med fx danske restauranter som kæmper for at opnå bare en enkelt stjerne – men rygterne siger også, at stjerne falder nemmere i Paris og Frankrig i det hele taget – nok om det for the best is yet to come.

Hold nu kæft….

Nu forstår jeg hvorfor Amalie, som har inviteret os smilte  lidt da jeg bad om at smage 1961 – det er nemlig uhyre tæt på og jeg jubler igen indeni da 1962 skænkes op. Det er en utrolig flot champagne – jeg har sagt dette før, men læg lige 20 % til nu. Masser af citrus men også meget mere sødmefuld i duften – melon og fersken. Boblerne er delikate og “lette” og en flot og ren afslutning, hvor jeg fornemmer lidt “toast”.

Hovedret…

Den står på kalv men tobaksblade – noget jeg har aldrig har spist før – faktisk anede jeg ikke det var muligt, men nu meget blæret og godt tænkt. Køddet er stegt til perfektion og det smager lækkert. Dertil får vi en cremet pastinak puré.

Vildt at der stadigvæk er gang i denne flaske…

Vores afsluttende flaske og den sidste vi nyder denne aften af Vintage 1952. Vores arrangør mente, at vi skulle smage en del fra “2’erne” – altså 2012, 2002, 1962 og 1952 så vi slutter af her. Det er også en smuk årgang, for mig står 1962 en kende stærkere og med flere nuancer. Den har som 1962’er også masser af citrus men her langt mere “brød”, “toast” og nøde-agtige noter. Nu skal du endelig ikke tror den ikke er flot – for det er den og det er imponerende, at den har holdt så længe.

Mille Feuilles…

Vi slutter naturligvis af med noget ærke-fransk – mille feuilles dog i en nyfortolket udgave her med saltet peanuts så det faktisk smager lidt af snickers. På toppen lidt bladguld – fed og lækker afslutning hvor 1952 faktisk fungerer utrolig godt til. Vi slutter af med kaffe og ruller herefter hjemover. Dagen efter er der ingen tømmermænd – utroligt ikke? Det er dog sandt.

View this post on Instagram

A post shared by Kendra Leaver-Rylah (@kendraleaverrylah)

Jeg var ikke lige en ørn med kameraet hos Louis Vuitton men heldigvis var min veninde Kendra hurtig og fik taget et hyggebillede af vores morgenmad. Hefter var der rundtur på fabrikken hvor de laver tasker – både til den regulære kollektion men også til specielle bestillinger til kunder der vil have noget helt custom-made. En kuffert tager ca. 2 måneder af fremstille – eller omkring 300 timer, så du kan godt regne ud, at det ikke er billigt. Ret spændende og en dejlig afslutning på en skøn tur.