Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 14. december 2024

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

Kedgeree med hvidfisk og æg

Kedgeree med hvidfisk og æg
Gastromand

Julen er veloverstået og vi har behov for noget mad der ikke er for tungt – normalt ville vi joke lidt og poste en masse burgere og fed mad, men efter Familiefaren igen havde set lidt Jamie Oliver og blev ret inspirereret så tænkte vi, at vi ville finde noget oprigtigt “let” mad til jer som ovenikøbet er nemt at lave, velsmagnede og sundt – og nej vi joker altså ikke…

Kedgree er vist nok en britisk ret som Jamie fortæller de ofte fik i hans hjem efter helligdag, eller hvis der var lidt tømmerbasser i luften. Det er en vildt enkel men meget velsmagende ret. Hvis du er vildt med karry, chili og koriander så er denne ret lige noget for dig…

Masser af chili…

Løg, karrypasta og koriander…

Hvidfisk efter eget valg…

Kedgree

4.50 fra 2 stemmer
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Ret: English
Antal: 4
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

  • 800 gram hvid fisk - kuller torsk, sej - noget i den duer
  • 4 store æg
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 citron
  • 3-4 laurbær
  • Evt. fiskefond
  • 1-2 røde chili - kommer lidt an på hvor hård du er
  • 2 bundter koriander
  • 300 gram jasmin ris
  • 2 spsk karrypasta du kan få det i dit supermarked
  • Oliven Olie og 1 spsk smør til stegning
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Start med at sætte risene til at koge.
  • Imens finder du en gryde og tilsætter vand, fiskefond og laurbærblade.
  • Porcher nu fiskene i 8-10 min. I samme vand kan du porchere æggene, hvis du har svært ved at styre det, så koger du dem i 5-6 minutter, de skal være næsten smilende.
  • Varm en wok eller an pande med høje kanter op til middelhøj varme.
  • Tilsæt smør og olie på panden.
  • Hak løg og hvidløg godt og svits det på panden i et par minutter.
  • Imens hakker du alle stilkene fra korianderne og 1-2 chili som du svitser med.
  • Tilsæt så karrypasta og rør det hele godt sammen. Svits yderligere i 2-3 minutter.
  • Tilsæt nu ris og steg det godt sammen.
  • Fisken og æggene er nu færdige.
  • Skær fisken ud i mindre stykker og tilsæt den i retten.
  • Pil æggene og skær dem i kvarte, tilsæt også dem.
  • Fold nu risene omkring fiske og æg forsigtigt så det hele blandes.
  • Lad det stege i 4-5 minutter.
  • Hak lidt ekstra chili, korianer og skær citronerne i kvarte.
  • Tilsæt det inden servering.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

 

I følge Jamie Oliver er det rigtig “Pub-mad” som han er opvokset med som barn. Reelt kan du tilføje grøntsager og skifte fisken ud med noget du synes er mere passende. Man kunne også sagtens smide noget krydret pølse med, så ville det blive lidt “surf n turf” agtigt.

Kedgeree!

Retten fungerer naturligvis også rigtig godt hvis du har tømmermænd her mellem jul og nytår – så skal du måske ikke drikke hvidvin eller øl til og så kan du med fordel tilføje lidt stege kartofler ved siden af – så burde du få det bedre!

Glædelig bagjul og alt det der :-)

Stik os en kommentar

Smid en kommentar

4.50 from 2 votes (2 ratings without comment)

Opskrift Vurdering