Alternativ Bolognese
Så er vi virkelig gået ind i efterårets mørke og kolde måneder, men det er nu faktisk ikke så skidt endda, for så er der god grund til at lave simreretter! Jeg har aldrig opfattet Bolognese som en avanceret simreret, men efter at flere topchefs, herunder Heston Blumenthal og Jamie Oliver har jagtet den ultimative Bolognese, måtte det nok hellere få en mere seriøs prøvetur i køkkenet.
Retten kommer nemt til at tage 2 time før den er klar, men så er tricket naturligvis, at du laver en stor grydefuld, så der er mad til et par dage.
Sonja Bock & Tine Scheftelowitz (jep dem med tøsebøgerne med striber på) har udgivet deres vist 14. skriveri om kogekunst, og da vi snart forventer en anmeldelse på Gastromand (ja du læste rigtigt), er det vist på din plads at dokumentere, at vi rent faktisk har ladet os inspirere af nogle af deres opskrifter – sig det ikke til nogen…
Lad dig ikke skræmme af de mange ingredienser – det vigtigste er, at du fremover giver din Bolognese tid.
Pris
8 personer (ja det bliver faktisk rigeligt med mad!) Pris: ca. 80 kr.
Ingredienser
500 g hakket oksekød – det er altså nemmere og hurtigere end at skulle braisere kalvehaler mm. men det skal naturligvis prøves på et tidspunkt
150 g bacon – gerne et helt stykke fra slagteren
600 hakket knoldselleri – Webmasteren vil nu mene at halvdelen med fordel kunne være bladselleri
5 gulerødder
1 rød/1 gul peber
2 ds. Hakkede tomat
3 fed hvidløg
2 store løg
80 g Rosiner
5 kviste rosmarin
5 kviste salvie
2 spsk. balsamico
3 dl. rødvin
½ dl. piskefløde – her kan den altså godt tage lidt mere;)
Chili efter smag
Salt/peber
Olie til stegning
Tilbehør
Økologisk fuldkornspasta og en god parmesan
- Start med at skære bacon i tern, snit peberfrugterne og riv selleri og gulerødder i strimler og hak løg og hvidløg.
- Skær bacon i tern og svits den i en gryde til de er næste sprøde.
- Løg og hvidløg steges herefter gyldne i samme gryde.
- Herefter steget kødet til det er brunt.
- Smid selleri og gulerødder i gryden og lad det hele stege ca. tre minutter.
- Nu er det faktisk ret simpelt; resten af ingredienserne skal nemlig bare smides i nu – simpelthen og på én gang
- Jeg viger igen fra opskriften, da jeg gerne ser, at retten simrer i 1½ times tid. Du kan også smide den i ovnen ved ca. 160 grader, hvis gryden tåler den slags.
- Nu koger det hele sammen til en skøn masse, hvis du har brugt chili så varmer det også lidt i den kolde tid.
Prøv det – det smager vildt godt, rødvin og selleri giver en dybde, som jeg ikke før har oplevet i min Bolo!
Bolognesen kan naturligvis også bruges i din lasagne – det vil du altså heller ikke fortryde!
Jeg har i øvrigt hørt fra pålidelige kilder, at man bør drikke en go’ Chianti Classico til:)
Tak til Heston B, Jamie O, og Sonja & Tine for inspiration.
Velbekomme!
Stik os en kommentar-
Den smager fantastisk. Vi vil lave den igen og igen.
Mange hilsner
Signe Braat
Fødevarekonsulent
http://www.fødevaregruppen.dk-
Når en Fødevarekonsulent siger sådan, så er det fordi det passer :-) Tak Signe, det er nu meget sjovt, de har gamle indlæg til tider popper op igen, vi burde muligvis skyde nogle nye og bedre billeder af den… Ikke desto mindre tak for rosen!
-
Ja tak, gerne nye billeder. har munteret mig med primært Pulled Pork med div tilbehør, og faldt så over denne interessante opskrift. Hører også gerne mere fra Eva angående dine sidste kommentarer. Og nu må jeg så hellere i gang med maden:-) Glæder mig
-
Enig Niels – jeg skal nok få skudt nogle flere billeder, den skal bare lige laves igen – men godt du har fået noget ud af Gastromand udover Pulled Pork :-) selv om den er ret populær…
-
-
-
Som rom-boende foodie bliver jeg noedt til at sige, at selvom man ikke behoever at foelge den bolognesiske tradition fuldt ud, kan I altsaa ikke putte peberfrugt i sovsen -den overdoever jo al anden smag. Og saa skal pastaen da blandes med sovsen, ikke placeres ovenpaa saa man faar klaebrig koldn pasta og koedsovs ved siden af. Det er i hvert fald en meget fordansket version af en ordentlig pastaanretning! :)
Mvh
Eva-
Tak for input Eva, rar at få lidt feedback fra en “indfødt”, det giver som regel noget bedre input end alle vores “autentiske” opskrifter, næste gang, så får den en overhaling – hvad med ost? Hvad er traditionen der, rives over? Jeg har hørt nogle også blander det i…
-
-
Jeg viger igen fra opskriften, da jeg gerne ser, at retten simrer i 1½ times tid. Du kan også smide den i ovnen ved ca. 160 grader, hvis gryden tåler den slags.
Jeg vil lige høre, skal det bare simre på komfuret ved lav varme, i den halvanden time der står?
Hvis den kommes i ovnen istedet, hvor langt tid skal den så have? :)Glæder mig til at prøve denne ret, er virkeligt spændt på at se med alt den selleri der skal i, håber ikke den bliver overdøvende! :)
-
Hej Carsten – den skal bare have samme tid enten i ovnen eller komfuret – jeg foretrækker klart ovnen, da jeg synes det giver lidt bedre konsistent, den bliver lidt mere “bagt”. Du skal ikke frygte selleri, det bliver “en del af retten” og koge helt ind – giver en dejlig smag. Håber det bliver godt!
-
-
Skal kødes svitses sammen med alt sammen eller skal det “brunes” i en gryde for sig?
-
Hej Heine – sammen med – det skal gerne trække smag fra alt det andet, håber det lykkes for dig!
-
-
I min verden, bruger man eksempel vis ikke tomater på dåse når det drejer sig om slow food, det tager tid at lave den rigtige tomat sovs og endnu mere tid at få tomaterne til at smage af mere i vinterhalvåret men det er jo det der er konceptet. Denne opskrift skulle prøves og som jeg havde på fornemmelsen for mange smags indtryk, jeg er ikke italiener men har nok den samme sans for finesse som dem efter at have boet der i mere en 15 år. Tomaternes stof lycopen (også kaldet lykkestof) det kan kroppen ikke optage hvis tomaterne er rå eller så godt som,( Lycopen mindsker risikoen for brystkræft, prostata og gavner hjerteproblemer) tomater skal varmes og for at nå den mest optimale optagelse snakker vi 3 timers varme med omrøring i ny og næ. Så denne Bolognaise var ikke just italiensk, sorry.
-
Hej Lise-Lotte,
tak for indspark!
Volpi er inde på noget af det samme længere oppe, og han må siges at vide besked. Men meningen var heller ikke at lave en italiensk bolognaise, men nærmere at slå et slag for, at man skal lade den simre længere end hvad jeg tror, mange danskere gør. I hvert fald husker jeg tydeligt min gamle fars bolognaise, som ikke tog længere end 30 minutter at banke færdig. Så det var den primære hensigt
Mht. til “lykkestoffet”, så har jeg faktisk ikke skænket det de store tanker, men det er da interessant læsning – skal det være rå tomater som varmes op for at opnå dette stof?
-
-
Jeg bliver sgu helt sulten af den her snak:)
Tror da jeg skal have prøvet ovenstående…
-
Jeg lavede den – lige efter opskriften – for nogle uger siden. Og hold da op, hvor blev jeg populær i huset. – Jeg brugte dog lidt mindre selleri og rosiner, og lidt mere chili end anbefalet. Frisk chili selvfølgelig.
Nu vil jeg lave en ORDENTLIG omgang igen imorgen. Mmmmhhh
-
Nu har jeg været igang igår med at lave en version med bacon og en med en god stærk pølse, så jeg glæder mig til at finde ud af, hvilken er min favorit eller de begge to er begyndelsen på et nyt “kærlighedsforhold”. Jeg lod dem simre i lidt over 2 timer for at give dem den rette konsistens efter min mening.
Suveræn blog og det er en fryd at læse hvert indlæg keep it up
-
Så fik vi vist sat det på plads! :)
Mængden af selleri virker også voldsom i mine øjne, men jeg forestiller mig, at den koger ud og jævner saucen?
-
Lige præcis! Og det giver en god dybde i rettet, jeg troede også først det var noget hippie-fis.
Apropo Volpis kommentar, skulle vi ikke se om vi kan få en lille gæsteblogger ud af det, det kunne da være meget fedt, at få en autentisk opskrift fra Milano! Jeg erkender, at vi danskere sikkert har tilpasset retten – værst set ved eksemplerne fra Knor – uha…
-
-
Fantastisk slow-food, som blev den serveret i Bologna og som kan mætte og række til mange dage i børnefamilien. Jeg har dog lidt muskat og Salsiccia Picante (eller anden krydret pølse – chorizo, måske, men i virkeligheden lidt helligbrøde med spansk pølse i en italiensk klassiker). Spændende med rosinerne, det vil jeg prøve.
-
Det ser super lækkert ud – hvad for noget vin foreslår i man bruger i maden?
Mvh
Christoffer
-
Hej Christoffer.. Du napper bare en slat rødvin fra dagen før, det er ikke så essentielt hvilke, men det skal helst være rødvin til denne ret. Det er faktisk et meget godt tip, at man altid lige gemmer sine slatter vin til madlavningen.
-
Genialt Simon!
smid gerne lige tippet her: http://gastromand.dk/gastronomi/topic/tips-og-tricks-i-k%C3%B8kkenet
-
Ja endelig, jeg troede faktisk det blev noget værre hejs, når man fryser det? Men ind i forumet med det, den viden skal andre have glæde af.
-
-
-
Lækkert :-)
Jeg må prøve denne her variant.
Jeg syntes faktisk en bolognese næsten altid er bedre på andendagen, så den har fået samlet sig lidt
Bedste Hilsner
Søren-
Hey Søren.. jeg er meget enig, det er fedt når man laver den slags mad, det elsker jeg! Og som Familiefar’en som jeg jo er, er det bare en kæmpe bonus, det letter hverdagen og giver overskud til at lave mere kompliceret mad i weekenden!
-
Comments