Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

8 Comments

Grydestegt Kylling med “Skilt sovs” og råsyltede agurker

Grydestegt Kylling med “Skilt sovs” og råsyltede agurker

Jeg har brug for noget mad der gør man glad og det er barndomsmad! Du har sikkert også en ret fra dit barndomshjem som du husker tydeligt og elskede ikke? Tænk tilbage på den! For mig var det flere retter, men grydestegt kylling med hvide kartofler og brun sovs var noget af det bedste!

Jeg mindes tydeligt duften, som steg op fra huset på Thuresensvej 13 i Nørresundby hvor jeg er født og opvokset. Duften var så tydelig, at man faktisk kunne dufte den helt ude fra gaden og flere huse væk. Den ramte mig tit med et lille sus i maven når jeg som lille dreng var på vej hjem fra en legeaftale, men røde kinder fordi jeg havde tumlet hele eftermiddagen!

Kyllingen er økologisk – Knivene fra Fiskars er FSC–mærket…

Vi var så heldige at have et rotisserie indbygget i vores ovn, så det blev faktisk grillkylling med skilt sovs til. Hvorfor det egentlig hedder skilt sovs ved jeg ikke, for min fars skilte faktisk aldrig? Et bud er vel, at det har været svært at få sovsen til at samle sig, og så har man bare tilpasset retten.

So long little fella…

Grydestegt Kylling med "Skilt sovs" og råsyltede agurker

5 fra 1 stemme
Antal: 4
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

Råsyltede agurker

  • 1 dl hvideddike
  • 1 agurk
  • 1 spsk. sukker
  • 1 tsk salt
  • Frisk kværnet peber
  • Korianderkorn
  • Hele peberkorn
  • Lidt dild
  • Lidt persille
  • Lidt kørvel

Kylling

  • 1 stor kylling 1600-1700 g – gerne økologisk og fritgående
  • Salt og peber
  • Olie til stegning
  • Lidt vand
  • 25 g smør
  • Persille
  • 5 laurbær
  • 4 dl. hønsebouillon
  • ½ l fløde
  • Kartofler

Sådan gør du

Råsyltede agurker

  • Skær agurken i passende skiver
  • Find en syltekrukke med lufttæt låg og læg agurkerne deri.
  • Hak krydderurterne groft, læg dem og resten af ingredienserne deri.
  • Stil dem på køl en times tid.

Kylling

  • Fyld kyllingen med laurbær og halvdelen af laurbær og krydr den godt med salt og peber.
  • Fat en meget stor gryde, varm smør og olie op og steg kylle langsomt men grundigt på alle sider.
  • Når den er brunet hældes hønsebouilon ved, der skrues ned og lægges læg på.
  • Efter en ca. 45 minutter banker du fløden i (du må gerne føle dig lidt mandig når du gør det, hvis du har mulighed for det, så kald konen ud og bed hende observere, så er du nemlig mere mand – Woof!)
  • Nu skal kylle have yderligere 15-20 minutter, herefter tager du den og pakker den ind således den holder varmen. Sovsen passer faktisk selv, juster evt. men lidt vand og smag til med salt og peber.
  • Hvis sovsen ikke er skilt, så skruer du helt op for bluset, så skulle den gerne blive skilt!
  • Hak resten af persillen og drys over. Server kogte kartofler og agurker til.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

 

Pas på ikke at brune den for hårdt…

Jeg går nok i min fars fodspor for min sovs skiller faktisk heller ikke – så hvis du absolut vil skille den, så skal du virkelig være grov ved den og skrue helt op på fuld hammer så er der en chance. Omvendt sker der måske også det, at det sprutter helt vildt fra kyllingefedtet når det bliver for varmt, så medmindre du insisterer på at spise en sovs, hvor du kan se kyllingefedt og fond mellem en masse fløde, så vil jeg nok bare lade være med at skille den – undskyld til alle som elsker denne tradition.

Så er den sovs skilt!

De råsyltede agurker er vildt lækre og de holder farven. Jeg ved godt, at man reelt skal lave en lage, som koges op og så hældes over, men for mig er denne måde bare bedre. Jeg tror faktisk det var noget jeg lavede ved en fejl engang, for jeg har faktisk aldrig brugt en opskrift til den.

Råsyltede agurker tager ca. 30 min at lave og de er møglækre…

Pas på ikke at brune den for hårdt…

Når du skærer for, så er det nemmeste, at du skærer ned langts brystbenet på begge sider og helt ud til enden. Brug en stegegaffel til at holde imod og træk og skær så brystet helt af. Herefter skærer du vingerne fri og lårene, som du deler i to. Du kan ret nemt dele overlår og underlår, hvis du lige bruger et kort øjeblik på at finde ledet, hvor de er samlet. Jeg bruger for tiden knive fra Fiskars, som faktisk fungerer ret godt.

Og så skal der skæres for…

Serien hedder Norr og prismæssigt kan alle være med og så er de FSC-mærket (Forest Stewardship Council) som er en er en garanti at der reproduceres træer når der fældes – så træernes svar på bæredygtighed. Et område, som vi ikke har været så gode til at blogge om på Gastromand, men det kan der heldigvis laves om på.

Sådan må dit skærebræt gerne se ud efter du har pateret kylle…

Ja, så samlede den sig så igen…

 

Velbekomme…

Hvad er din “barndomsret”? 

 

Stik os en kommentar

Comments

  1. Vibeke

    Wroff – det lyder læks 😁👌🏼

  2. Brian

    Punkt 1 for kyllingen skal måske lige gennemlæses en gang til;-)

  3. Janne

    Det ser rasende lækkert ud, men…
    Skal der slet ikke syre i agurkerne? Og persillen skal vel ind i kræet?

    • Årh ja Janne – det er skal der da – jeg opdaterer lige 1 dl eddike – jeg bruger vineddike selv om det er lidt overkill og jo masser af persille i enden af den lille fugl :-) Tak for rosen!

      • Den store danske kogebog

        Skilt sovs til kylling fremkommer ved at du smelter 25 gram smør i stegeskyen, efter du har taget kyllingen op. Herefter tilsætter du en halv tsk. citronsaft sammen med en og en kvart dl piske. Voila, skilt sovs!

        Smag til med salt og peber.

  4. Øj,.. så bare lige en rabarber kompot til,…

    • Hej Louise – det lavede min far om sommeren :-) Det var sååååå lækkert!

Submit a Comment

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Opskrift Vurdering