GM Anmelder: Nugan Estate Pinot Noir 2008
Jeg må tilstå, at jeg har det lidt svært med vinselskaber som Nugan der årligt sælger ca. 2,7 mio. flasker alene i Danmark. De er Australiens 13. største vinproducent og må dermed kaldes en storproducent. Egentlig vil jeg jo helst holde af de små niche-producenter, som gør en ære i at fremstille vin, dog må jeg erkende, at Nugan ofte rammer plet hos mig, i hvert fald når det gælder deres Gold Label.
Gold Label Pinot Noir er modnet på franske barriques og laves på druer fra udvalgte marker i King Valley, Strathbogie Ranges og Limestone Coast. Bouqueten oser af Pinot Noir! Faktisk tror jeg, at det er duften som forhører mig mest – modne bær – især kirsebær – strejfes delikat af diskret eg og delikate krydderier. Smagen er også tro mod den ædle drue. Moden frugt er i perfekt samspil med bløde tanniner og indbydende krydderier.
En fyldig og forholdsvis kraftig Pinot Noir. Jeg synes den sidder lige i skabet, og passer mig glimrende, når jeg en lørdag aften skal have en “sikker vinder”. Bemærk dog, at den skal drikkes på åbningsdagen, nogle vine udvikler sig meget og kan endda være bedre dagen efter, dette gælder ikke her. Så åben og drik den!
Du kan ofte finde den til 69,95 på tilbud i Superbest, det gælder også deres Chardonnay, Sauvignon Blanc og Shiraz, normalprisen ligger på 99,95.
Nugans Shiraz bag-in-box som ofte kan findes til 99,95 er i øvrigt verdens bedste bag-in-box, hvis man skal stole på flere af mine bekendte:)
Du kan læse mere om Nugan Estate her…
/Skål
Stik os en kommentar-
Ellers kan vi anbefale: http://gastromand.dk/holmegaard-vinkaraffel/ hvor der er to amerikanske Pinots, dog lidt dyrere, men bestemt også bedre. Og hold da op hvor er det indlæg gammel – underligt Webmasteren ikke har slettet det endnu :-)
-
Bedre er vel en smagssag :) Der er bare nogle pinot årgange der er bedre end andre og der er en del 2008’ere der er helt fantastiske, men som er nærmest uopdrivelige… Wild Rock Cupids Arrow, Fess Parker Santa Barbara County, Babich og deriblandt også Nugan Estate…
-
Så absolut – de ændrede jo deres Gold Label for nogle år siden og måske også deres Estate, jeg må indrømme at jeg ikke har smagt det i en del år, så måske findes de ikke mere – før havde http://www.supervin.dk dem, altså udover Superbest, men de er godt nok ikke at finde længere – jeg havde faktisk en tilbage for nogle måneder siden, men den blev drukket, ganske fin – men denne flaske var ikke en “gemme” vin… Håber du finder dem…
-
-
-
Hej… Er der nogen der ved om denne vin stadigvæk kan købes nogen steder?
-
Mon den kære Familifar kunne være så elskværdig at give et bud på hvilken mad Pinot’en passer til? :)
-
Med glæde, den passer til stort set alle retter med bøf, men da det ikke er en videre kraftig vin, så er det ikke er must. Faktisk er det den type vin, som jeg gladeligt bare “åbner” for at nyde uden mad. Så derfor vil jeg anbefale, at man også tager den til lettere retter.
Velbekomme.
-
Comments