Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 29. marts 2024

Scroll to top

Top

11 kommentarer

Weekendtesten: 1 karaffel, 2 amerikanske Pinots

Gastromand

Da spørgsmålet om vi kunne tænke os at teste en ny vinkaraffel og nogle tilhørende glas landede på vores virtuelle redaktionsbord var jeg ærlig talt i tvivl. Derfor stak jeg hovedet ind på Webmasterens kontor og spurgte ham til råds – uden at løfte blikket fra skærmen (tror han var midt i en temmelig vigtig bestilling af noget overdimensioneret Côte du Boeuf) spurgte han blot:

– Er den stor?

– Jeps!

– Hvad er problemet så?

Så var den beslutning ligesom truffet!

Hvis bare den er stor nok, så holder det!

Da der forinden var der dumpet et par oversøiske Pinots ind fra KKWine som jo alligevel skulle testes, hvad var så mere nærliggende end at knalde dem på karaflen? Jeg har længe søgt efter den hellige gral når det kommer til iltning og dekantering af vine, og jeg må tilstå, at jeg synes det er et meget vanskeligt hjørne af vinverdenen…

Jeg har oplevet vine, som praktisk talt er blevet ødelagt af en tur i en karaffel og andre, som har åbnet sig og nået nye højder. En lille tommelfingerregel er, at du bør smage på vinen inden du smider den på karaffel – hvis den er ung, skrap, stram, følles lukket eller alkoholen er for dominerende, så ville det nok hjælpe med en tur i karaflen. “Reglen” gælder mere eller mindre alle vine dog med undtagelse af de helt gamle, som du skal være varsomme med, dog kan en meget forsigtig dekantering have den fordel, at eventuelt bundfald lægger sig på siderne af flasken og ikke kommer med når du nyder din vin af karaflen.

Den meget opmærksomme læser kan måske ane hvilken vin der dekanteres…?

Udseende og førstehåndsindtryk

Karaflen fra Holmegaard er stor og flot. Den er bred, hvilket giver vinen er stor overflade at ilte på, og der er masser af plads til slynge vinen. Der er lavet en stor udformning i bunden som ligner en boble, den gør at du let kan tage fat under karaflen for at sænke lige meget hvordan karaflen vender. Ifølge Holmegaard har boblen den praktiske konsekvens, at jo mere vin du drikker, jo mindre bliver overfladen på vinen, hvilket betyder, at iltningen går langsommere jo mere du drikker – et smart marketing-trick eller en genial detalje? Bedøm selv.

Læg mærke til hvordan vinen smukt slynges rundt…

Selve testen

Webmasteren og undertegnede overvejede at slynge 100 vine igennem karaflen for derefter at drikke dem, men besindede os og valgte i stedet en håndfuld forskellige vine. Nu skal det siges, at det så er smagen på vinen, som vi tester ud fra karaflen, så der er en del subjektivitet i det. Derfor må du stole på os.

Mit skøn er, at dekantering og iltning i karaflen sætter tempoet op med en faktor 5 kontra åbning og skænkning af vinen i almindeligt glas – men igen det er forskellige fra vin til vin. De Pinots vi drak var klar til at blive drukket efter ca. 30 minutter hvor den ædle Mouton først nåede sit højeste efter flere timer. Det som fungerer og gør det til et godt køb er, at du har bedre kontrol over iltningen og frem fremskynde den efter dit behov.

Dommen

Fungerer den så? Ja det gør den bestemt, men du skal ikke tro, at købet af en karaffel gør, at dine vine automatisk bliver bedre – det kræver viden og erfaring. Hvis du er i tvivl, så gør det forsigtigt, ikke som på billedet ovenstående, hvor jeg smider en Super Toscaner med lagringspotentiale på 30 år rundt, som jeg ved kan tåle mosten. Gør det som på første billede, hvor jeg forsigtigt hælder en Mouton Rothschild 2006 op. Her var jeg nemlig lidt i tvivl – det viste sig dog, at den kunne tåle masser af ilt, og var i øvrigt virkelig lækker. Dem napper jeg gerne en kasse af!

 

Du kan finde karaflen her: holmegaard.dk og den koster 399,-.

Nå, dem af jer, som læste seneste test fra KK-Wine ved, at jeg holder af Pinot, hvilket i øvrigt navnlig gælder når vi taler det amerikanske. Så lad os lige kigge på to af kandidaterne som fik en tur i karaflen.

Rivers Marie, Sonoma Coast 2010 Pinot Noir

Vi ligger på 250 kr. flasken, så siden sidste smagning, hvor The Paring var i scope er hoppet en lille prisklasse op. Den har masser af duft af hindbær, jordbær og en smule brombær, en smule krydderi, primært peber, men også en smule vanilje og lakrids. Den smager pragtfuldt, og har heldigvis syre, men bestemt ikke dominerende, nærmere lige bag en pragtfuld sødme. Webmasteren tilføjer her, at denne smag kaldes ”poleret frugt”, jeg ved hvad han mener, og giver ham ret. Det er ikke en sværvægter og en bamsevin, men mere i den elegante ende, og det er absolut anbefalelsesværdigt! Du kan læse mere om vinen her.

Gastromands foretrukne vin…

 

Rochioli Winery Russian River Valley 2009 Pinot Noir

Her ligger vi på 288 kr. flasken, så vi går en lille smule op igen – meget fedt hvis vi bare fortsætter! Jeg synes ikke nødvendigvis denne er bedre end Rivers Marie men det er mere elegant. Dens eftersmag er lidt længere og runder vinen meget flot af, men det bobler også lidt på tunget hvilket faktisk undrer mig, da vinen er fra 2009. Druftmæssigt minder den en smule om Rivers Marie med duft af hindbær, jordbær, lidt solbær men også skovbund og muld, dog i en afdæmpet udgave. Den er mere elegant end sin forgænger, hvor den byder på smag af lyse bær og toner af lakrids og en smule peber. Hvis du er til det elegante, velstrukturerede og raffinerede så skal denne vin være dit valg. Er du mere til fylde og lidt kraftigere vin, så skal du vælge Rivers-Marie . Du kan læse mere om vinen her.

Rochioli Winery Russian River Valley

 

Hvad er dit bedste bud på en amerikansk Pinot? Og bruger du en karaffel til din vin eller skænker du bare skidtet?

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Tror du skal have point for dagens bedste link – hold da op noget freaky shit, det ligner jo noget fra et fysiklokale, dog må jeg sige, at jeg som ren drengerøv synes at “Zombie Glass Decanter” er meget sjov og til at betale imodsætning til nogle af de andre – hold da op!

  2. Louisa

    Rart at se en pæn og helt almindelig karaffel i stedet for denne her omgang gøgl…

    http://www.konsulen.dk/de-10-maerkeligste-karafler-i-verden-og-hvorfor-du-ikke-skal-kobe-dem/

  3. Emil Skytte

    Hahahaha… Hold kæft hvor mageligt at smide en Mouton Rothschild i decanter’en… Jeg ville nok kalde det barnemord, men fucking fed demonstration ikke desto mindre ;)
    I får seks gastromænd i stil!

    • Haha – tak Emil, tja – den skulle jo testes med manér, nu hvor vi taler om “barnemord” har jeg faktisk været så heldig at smage Mouton 2008 – der er noget underligt ved den årgang – den er klar til at blive drukket nu, forstå mig nu ret, den kan sagtens vente, men det lækker nu – samme gælder fx Montrose samme årgang, som jeg har et par stykker af…

  4. Fedt Troels, jeg kunne nok aldrig selv finde på det men en dyr vin, men det skal da lige testes med en hverdagsvin, tror jeg giver den er tur med min Bamix – det er faktisk den video vi linker til i indlæget med “Friteret Steak på 24 sekunder”… http://gastromand.dk/friteret-steak-den-perfekte-bof/

  5. troelshansen

    Videoen skulle starte ved 8:07, men det gør den ikke, så du må selv lige spole lidt frem…

  6. troelshansen

    Jeg kom i tanke om denne video, i forhold til karaffel effekten
    http://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=I_tgxzXmpKQ#t=490s

  7. Sjovt at læse jeres smagenoter for disse (for mig) gamle kendinge. Kan sagtens genkende jeres beskrivelser – nærmest til punkt og prikke. Meget slående. Jeg foretrækker dog den lidt mere polerede og i mine øjne mere raffinerede stil, som Rochioli byder.

    Drak i øvrigt en af deres enkeltmarksvine, ‘Sweetwater’ i sidste uge. Det var en absolut stjernestund og måske den bedste vin, der endnu har krydset min vej. Mere poleret i udtrykket, dybere, mere koncentreret og intens. Lag på lag røde og mørke skovbær, lakrids, sort te, hvid peber, tørrede rosenblade osv. Desværre er den temmelig svær at opdrive og også i den ret så pebrede ende af prisskalaen.

    Indrømmer gerne at jeg har et sentimentalt forhold til Rochioli, som vi besøgte mange gang i vores tid i Californien. Lille winery utroligt smukt beliggende på West Side Road i hjertet af Russian River Valley. Spændende historie og utrolig søde folk. Kan varmt anbefales, hvis man kommer på de kanter.

    Endelig ift. dekantering: Tjek her, hvad Matt Kramer, Winespectators distingverede vinskribent skriver om dekantering. http://www.winespectator.com/webfeature/show/id/42838

    Han mener, at man bør dekantere stort set alle vine, og jeg vil umiddelbart give ham ret baseret på min (sammenlignet med Kramers) begrænsede erfaring. Men jeg drikker også for det mest rimelig unge vine (5-10 år), og har aldrig oplevet at det er gået galt med en dekantering.

    Tak for et spændende indlæg.

    • Hej Nanna – herligt med dine kommentarer som altid oser af indhold og tanker. Enig I at Rochioil er lidt mere elegant, jeg følte bare, at der var lidt mangler i forhold til Rivers, som bare tiltalte mig inderligt, den var ligefrem og egentlig ukompliceret, en vin som bestemt vil blive nydt igen.

      Sweetwater lyder meget spændende, du ved jo, at jeg bliver nødt til at vide prisen, da det er lidt nervepirrende at sidde i uvidenhed – jeg gætter på den nok er noget dyrere end ovenstående?

      Det er faktisk ikke dumt, det Matt Kramer skriver, men dertil vil jeg så sige, at nogen vine ikke ændrer sig meget på en dekantering, men derfor kan man naturligvis altid gøre det. Jeg har drukket en del gammel Bordeaux, som jeg nødig ville have haft gennem en karaffel, det ville have ødelagt vinen. Det kunne selvfølgelig være, at jeg skulle praktisere det lidt mere i det daglige, karaflen skal jeg stadigvæk testes.

Smid en kommentar