Aalborg har endelig fået sit klassiske franske køkken og på MEST betyder det bl.a. mad med rigeligt smør og fløde – og det kan vi li’!

Vi er jo gået lidt væk fra at give karakterer i vores “anmeldelser” på Gastromand. Begrundelsen er vel, at vi hellere vil lade pennen og retorikken – frem for en karakter – lede bedømmelsen. Til tider savner jeg dog lidt vores gamle ”baconslice” skala, og der gør jeg, når vi besøger restauranter som MEST (udtales lige ud ad landevejen og er en sammentrækning af Mette og Stefan) liggende i Brandstrupsgade i Aalborg.

Det er et næsten uddødt madkoncept, som pryder Restaurant MEST, men et koncept som ingen alligevel har, turde slippe helt, vi snakker klassisk fransk mad. De er de færreste restauranter, som virkelig kører den franske stil som overordnet koncept. De fleste har en form for fusion, da de sikkert frygter vi danskere ikke vil spise løgsupper, foie gras og boeuf bearnaise – men uha hvor tager de fejl, hvis du spørger mig.

Min medspiser er denne gang ikke min meget kritiske bedre halvdel, men den lidt mere tilgivende Webmaster. Lad os håbe det giver MEST en mere fair chance.

Vi ankommer til den hyggelige restaurant, som har skiftet interiør efter de tidligere ejere fra Pingvin flyttede til større lokaler. Vi bliver vist til et bord ved vinduet. Vores høflige tjener (og medejer af restauranten) Mette spørger, om vi ønsker et glas bobler til at starte på, og selv om det er mandag siger man jo ikke nej. Cremant de Bourgogne bliver skænket op, en lyserød blid mousserende vin, som smager ganske udmærket. Vores tjener fortæller, at de har forberedt to forskellige forretter, hovedretter og desserter med hver sin vinmenu – fornemt!

Mens vi venter bliver der sat lidt appetitvækkere på bordet, nødder, hjemmelavet chips (som Webmasteren var meget imponeret over), to slags brød med persille creme fraiche og saltet smør.

Vi starter med Foie gras terrine med Armagnac, ristet brioche og hjemmelavet blommechutney og stegte kammuslinger med selleri, brunet smør og nødder – vi kigger på hinanden og smiler – jeg elsker foie gras, og så synes jeg, at det siger noget om restaurantens ambitioner – Mest vil tilsyneladende ikke bare være ”endnu en restaurant” i Aalborg, det sidder altså lige i skabet det her. Gourmet i forklædning er Webmasterens umiddelbare kommentar til kammuslingen.

Jeg får en Spätburgunder (Pinot Noir) fra Karl Heinz Johner og Webmasteren bliver velsignet med en chardonnay fra Bourgogne ”Amiot”, hans ret er også helt i orden. Begge retter er i øvrigt smukt anrettet, smagene komplementerer hinanden og ja, det er bare godt.

Nå næste overraskelse venter forude. Tjeneren kommer ind med tatar rørt af okseinderlår med salat vendt i vinaigrette og pommes frites og Andebryst på kartoffelpuré med rødbedecrudité, syltede rødbeder, pastinakpuré og sauce Poivre. Denne gang er det lidt sværere at blive enige, vi spiste jo tatar i sidste uge også. Nå men jeg napper den da gerne igen. Igen er der fuldtræffer. Tataren smager herligt, og jeg noterer mig, at der er brugt lidt sennep, som svagt smager igennem, hvilket passer godt til vinaigretten. Pommes er knasende sprøde. Vi smutter en tur til Côte du Rhône ved Cros de la Mûre, som smager virkelig godt!

Anden er ligeledes velsmagende, saucen er kraftig og markerer retten, som en all-arround fed og smagsfuld ret, vinen dertil er en Mercurey fra Bourgogne, som er udmærket, men dog med en lidt brat afslutning i smagen.

Webmasteren er mæt og svært tilfreds. Jeg er derimod klar til lidt mere, så jeg hamrer lige lidt brød mens vi venter på desserten. Mit hedeste ønske går i opfyldelse da der komme Profiteroles med friskrørt vanillieiscreme og lun chokoladesauce ind, dertil en Côte du Rhône på næsten 100 % Grenache – spændende! Jeg napper denne uden at spørge Webmasteren, som får Crème Brûlée med vanillie brændt med perlesukker/med iscreme – og en pæn størrelse skulle jeg hilse at sige. Dertil en mousserende vin – De Die duftende af æbler, som bare smager godt.

Så kommer aftenens første og eneste kritikpunkt, som dog er meget subjektivt, men for pokker, de har jo klaret det virkelig flot, og lidt kritik skal det være plads til. Jeg kan simpelthen ikke lide orange i min mad, og ja jeg ved sgu godt det sikkert er mig, men det kan jeg altså bare ikke. Vi bytter lidt dessert, og jeg kan garantere for, at det var godt lavet. Blød og cremet brûlée og luftige profiteroles – bravo!

 

Som min gamle professor engang til en eksamen sagde til mig: ”En gang imellem er det altså rart bare at kunne læne sig tilbage, lytte og blive imponeret”. Det gentager jeg her. Jeg synes det er fantastisk Aalborg endelig har fået sit klassiske franske køkken. Mest er kvalitetsbevidste, professionelle og serverer mad hvor man virkelig får value for money – og “gourmet for money”-faktoren er helt i top!

Næste gang bliver min medspiser min bedre halvdel, hvor jeg vil invitere hende ud – sulten efter mere – meget mere!

Nordjyske nåede akkurat at komme først med anmeldelsen af MEST

Stik os en kommentar